Fiskeriminister Mogens Jensen (S) burde selv kameraovervåges. Det siger det nordjyske regionsrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen (DF) som reaktion på den aftale, Danmark i nat indgik med EU.
– Ministeren praler i en pressemeddelelse med sin nye kameraovervågning af danske Kattegat-fiskere, men det er Mogens Jensen selv, som burde kameraovervåges. Han er en trussel mod dansk fiskeri, siger Erik Høgh-Sørensen og tilføjer:
– Det værste er, at fiskeriministeren og Fiskerikontrollen til stadighed accepterer, at hollandske og belgiske bomtrawlere i Skagerak slukker eller nedtoner deres AIS/ VMS-signaler.
Erik Høgh-Sørensen er stærkt kritisk overfor minister Mogens Jensen. Foto: Arkiv.
Kattegat-fiskeriet er langt hen ad vejen bæredygtigt, og dermed er kameraovervågning unødvendig, hvorimod en miljøkatastrofe er i gang i Skagerak på grund af bomtrawl (NB: ikke bundtrawl!).
– Oven i købet øger ministeren i lighed med sine Venstre-forgængere nu rødspættekvoten i Skagerak. Det betyder, at bomtrawlerne har påskud til at forværre miljøødelæggelserne ved Hirtshals og andre steder, uddyber Erik Høgh-Sørensen. Kun et midlertidigt stop for al bomtrawling løser problemet.
Den natlige EU-aftale åbner også spørgsmålet om, hvem der skal betale for den dyre nye overvågning. Aftalen er samlet set en trussel mod det vigtige jomfruhummerfiskeri og erhvervsgrundlaget på Læsø, Anholt og en række jyske og sjællandske havne.
Endelig er der Brexit. Her har danske EU-japolitikere i tre år helt unødvendigt provokeret briterne, og nu, efter det britiske valg, bliver Brexit så til virkelighed.
– Hvem kan fortænke briterne i at tage hævn og holde danske fiskere ude, når Danmark, herunder desværre også Danmarks Fiskeriforening, gik EU’s ærinde og deltog i unødvendig forhandlings-chikane af Storbritannien?” siger Erik Høgh-Sørensen.
Regeringen bør ifølge ham omgående række hånden ud til Storbritannien, uanset hvad EU siger.
Hvis der skulle være nogen som kortvarigt har set Mogens Jensen som et politisk lys, må det have været ment som en joke
Han har da aldrig nogensinde haft bare den mindste relation til fiskeri – det skulle lige være stemme fiskeri
Han gør sig vist bedst i parodier og Barolo området