Fiskeriministerens forslag om at placere videoovervågning på de danske fiskekuttere møder stor kritik hos nordjyske fiskere.
Men det er med et bredt politisk mandat, at minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen, tager til forhandlingerne om fiskekvoterne for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, som foregår i Bruxelles.
Alle Folketingets partier er enige om, at Danmark skal tage til forhandlingerne for at arbejde for bæredygtige kvoter, som også betyder, at der fortsat kan finde et fiskeri sted.
– Vi har en særlig udfordring med torsken i Kattegat, hvor bestanden ikke har det godt. Derfor vil regeringen tage et nyt stort skridt for beskyttelsen af torsk i Kattegat. Danmark vil introducere elektronisk monitorering i bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Elektronisk monitorering af fiskeriet er den rigtige vej henimod en mere moderne, mere grøn og bæredygtig fiskeriforvaltning, understreger Mogens Jensen.
Ifølge ministeren vil et fuldt dokumenteret fiskeri gennem elektronisk monitorering give fiskerne et incitament til at fiske på en måde, på steder og på tidspunkter, hvor de bedst muligt kan holde sig inden for de kvoter, de har. Samlet set vil det give den bedste ressourceudnyttelse.
Fiskeriformand: – Overvågning er no-go
Forslaget skal være med til at få antallet af torsk til at stige i de danske farvande, men det giver fiskerne ikke meget for.
– Det vil jeg ikke bryde mig om. Jeg kan ikke se hvad nytte det ville gøre. Alt hvad vi gør, det er jo allerede registreret, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for Strandby Fiskeriforening.
Han tror ikke på, at et kamera på de nordjyske hjælper torskebestanden, der er for nedadgående. Til gengæld vil det nok mere true antallet af nordjyske fiskere.
– Reelt bliver fiskerne mistænkeliggjort. Jeg er helt sikker på, at det vil give en meget stor frustration. Jeg tror, det her går så langt over folks personlige grænse, og for mange vil det betyde, at så er de ikke fiskere længere, mener han.
Torsk i Kattegat er en bifangst i jomfruhummerfiskeriet. Et fiskeri, som er helt afgørende for fiskerihavnene rundt om Kattegat eksempelvis på Læsø. Og derfor vil regeringen også arbejde for, at der fortsat kan finde et fiskeri efter jomfruhummer sted i Kattegat, samtidigt med, at der bliver arbejdet for at genoprette torskebestanden, lyder det fra ministeren før mødet.
Danmarks Fiskeriforening: – Helt ude proportionalitet
I Danmarks Fiskeriforening er man dybt kritiske overfor regeringens forslag om at indføre kameraovervågning af bundtrawlsfiskeri i Kattegat. I forbindelse med årets kvoteforhandlinger, som finder sted i Bruxelles i disse dage, vil fiskeriminister Mogens Jensen lægge forslaget på bordet, som han mener, sikrer bæredygtige kvoter og beskyttelse af torskebestanden.
– Det er ærgerligt, at ministeriet bruger ord som ”bæredygtige kvoter og beskyttelse af torskebestanden” for at begrunde et forslag, som er helt ude af proportionalitet, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Han mener ikke, at Danmark skal forrest med kameraovervågning på kutterne, hvis de andre lande ikke kommer med på ordningen.
– Kameraovervågning er mig bekendt ikke indført nogen steder i verden hen over hovedet på fiskeriet. Kamera alene på danske både vil skabe ulige konkurrenceforhold for danske fiskere i forhold til de øvrige EU-lande. Vi har bl.a. lige set i Østersøen, at andre EU-lande ikke ønsker kameraovervågning. Hvorfor skal danske fiskere ikke behandles på lige fod med de andre fiskere i EU? Der skal være fælles spilleregler for EU-fiskere, siger Svend-Erik Andersen.
Før forhandlingerne i Bruxelles har regeringen afventet resultaterne fra forhandlingerne mellem EU og Norge, som efter lange forhandlinger først lå klar fredag den 13. december. Resultaterne skal indarbejdes i den samlede kvoteregulering for 2020, som vedtages på Rådsmødet.
FAKTA:
- EU og Norge indgik fredag den 13. december en aftale om fiskerimulighederne for 2020.
- Dette sker på baggrund af 3. forhandlingsrunder (18.-22. november i London, 2.-6. december i Bergen og den 13. december 2019).
- Aftalen er af stor vigtighed for Danmark, både i forhold til, at den sikrer, at de fælles bestande forvaltes fælles og bæredygtigt. Aftalen er også af stor vigtighed, da den muliggør, at danske fiskere har adgang til at fiske i norske farvande fra 1. januar 2020.
- Med aftalen sættes fiskerimulighederne for de fælles bestande, som udgangspunkt på linje med rådgivningen. For torsk i Nordsøen og Skagerrak sættes fiskerimulighederne imidlertid lidt højere. Dog fastsættes i tillæg til fiskerimulighederne en række supplerende, målrettede tiltag for at genoprette torskebestanden. For sild i Nordsøen sættes fiskerimulighederne under rådgivningen.
- Elektronisk monitorering omfatter bl.a. anvendelse af kameraer og sensorer til at dokumentere fiskeriet.
Kilde: TV2 Nord.
