EU og Norge har fredag i Bruxelles indgået aftale om fiskerimulighederne i 2020 for vigtige fiskerier i Nordsøen og Skagerrak, skriver FiskeriTidende. En aftale, som har stor betydning for dansk fiskeri i nord- og vestjyske fiskerihavne – og som desværre ikke gik i fiskeriets retning.
– Det mest positive, der er at sige om aftalen, er, at vi nu har en aftale for 2020. Det skaber trods alt sikkerhed om vigtige fiskekvoter og sikrer, at fiskerne kan tilrettelægge deres fiskeri for hele 2020. Men jeg er uforstående over for, at man ikke i højere grad har taget erhvervets forslag til torskegenopretning med i aftalen, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Lytter ikke til erhvervet
I 2020 bliver kvoten for torsk reduceret med halvdelen i forhold til indeværende år, og det vil få store negative konsekvenser i dansk fiskeri.
Danmarks Fiskeriforening havde ellers sammen med fiskerierhvervet i bl.a. England, Skotland og Norge stillet forslag om en genopretningsplan for torsk. Den bygger på en længere tidshorisont mod til gengæld at indføre en række begrænsninger i fiskeriet for at beskytte bl.a. ungfisk og gydeområder. Men opråbet er ikke blevet hørt. Erhvervet havde foreslået en reduktion på 20%, hvilket ligger inden for rammerne af, hvad der er bæredygtigt.
– Jeg har meget svært ved at acceptere, at man beder erhvervet om at medvirke konstruktivt til genopretningen, når man fra EU’s side ikke er villig til at imødekomme erhvervets ønsker om en mere langsigtet tilgang. Tiden er inde til, at vi gør op med de kortsigtede løsninger, som vi har været vidne til i de senere år, siger Svend-Erik Andersen.
For store udsving i kvoterne
Fastsættelsen af fiskekvoterne har inden for de senere år været præget af overordentlig store udsving.
Reduktionen i kvoterne for torsk med 50 pct. er eksempel på dette.
– Det er vigtigt, at kvotefastlæggelsen sker på grundlag af en solid biologisk rådgivning. Men vi har de senere år tydeligt manglet stabilitetsmekanismer i kvotefastsættelsen, og derfor har vi i de senere år uheldigvis skulle forholde os til meget store udsving i kvoterne. Det er uholdbart både for fiskeriet og bestandene, uanset om det går op eller ned. Vi har brug for stabilitet i kvotefastsættelsen, siger Svend-Erik Andersen.
Brexit spøger
Aftalen mellem EU og Norge bærer også præg af, at den er indgået samtidig med, at Brexit nu ser ud til at blive en realitet. Det kan have påvirket muligheder for kvoteudveksling, og bl.a. havtaske.
Dermed ikke sagt, at Norge ikke vil samarbejde, tværtimod.
– Norge sender klare signaler om, at de også ønsker at tage ansvar for, at vi efter Brexit kan sikre en bæredygtig fiskeriforvaltning i Nordsøen. Vi har de senere år haft et konstruktivt samarbejde i Skagerrak mellem EU og Norge og vi håber, at samarbejdet for Nordsøen også vil udvikle sig tilsvarende positivt mellem EU, Norge og Storbritannien.
Fakta
Aftalen skal nu godkendes af EU-landenes fiskeriministre. Det forventes at ske på et ministerrådsmøde i Bruxelles den 17. -18. december 2018.
Fiskeriaftalen mellem EU og Norge er den absolut vigtigste fiskeriaftale for dansk fiskeri. Aftalen regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak – torsk, kuller, sej, dybvandsrejer, rødspætte, sild og makrel.
I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række ikke-fælles bestande i Nordsøen og farvande vest for de britiske øer, såsom blåhvilling, brisling, havtaske, lange, jomfruhummer, rejer, sperling; arktisk torsk, rødfisk, arktisk mørksej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, samt kvoter i grønlandsk farvand.
Se nogle af resultaterne af EU-Norge forhandlingerne her.
Kilde: FiskeriTidende.
Link til tidligere artikel
