Foredrag med den lokale forfatter Mads Nygaard i Sømandskirken

Forfatter Mads Nygaard med rødder i Hirtshals holder foredrag om De Uledsagedes Bog i Sømandskirken.

243

Leder Michael Andersen fra Team Integration i Hjørring kommune vil indledningsvis fortælle om, hvad der gøres i forhold til integration af nye borgere i Hjørring Kommune. Her har de nemlig masser af gode eksempler her i kommunen.

Forfatter Mads Nygaard fortæller dernæst om børnene i den nye bog. Ti fortællinger om de dem, der kaldes de uledsagede børn.

Blot fire dage efter udgivelsen i oktober var hele førsteoplaget revet væk. Ti fortællinger af børn og unge, der er flygtet på egen hånd. Filminstruktør Michael Graversen og den lokale forfatter Mads Nygaard har indhentet historierne i Danmark og udlandet.

Det hele startede med et brev fra den 14 årige Ahmad i sommeren 2016. Lige siden har Mads og et hav af andre arbejdet for at genforene uledsagede mindreårige med deres familier. 49 gange er det indtil nu lykkedes.

Fjerde oplag af De Uledsagedes Bog er i skrivende stund ved at blive trykt. Alt overskud fra bogen går til at hjælpe børnene, idet forfatterne intet honorar får.

Så derfor går overskuddet fra denne aften også til samme fond.

Prisen for en billet til foredraget den 15. januar klokken 19.00 er den ydmyge sum af 30 kr. Inkl. Kaffe eller the. Billetter købes ved at sende 30 kroner til MobilePay 22161928 – husk at skrive navn og antal på indbetaling.

Eller de kan fra den 9. december købes kontant i receptionen på Hotel Skaga. Selvfølgelig også på dagen i kontanter.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments