Arbejdet fortsætter med fjerde færgeleje hos Hirtshals Havn

Hirtshals Havn har fortsat gang i ombygningen af det fjerde færgeleje, der skal i brug hos Fjord Line på Trailerkajen.

889

Arbejdet med det fjerde færgeleje skrider ifølge opdragsstillerne stille og roligt fremad på og omkring Trailerkajen hos Hirtshals Havn. I øjeblikket laves der bundsikring samt fundamenter til fendere og pullerter.

Ombygningen af færgelejet er delt op i to etaper. Første etape var afsluttet allerede i starten af april for at give plads til sommersejladsen med HSC Fjord Cat. I forbindelse med første etape blev betonkonstruktionerne udført. Anden etape er altså nu godt i gang.

I marts 2020 indsætter Fjord Line nemlig den nye katamaran mellem Hirtshals og Kristiansand. Den er både længere, bredere og har større maskinkraft end HSC Fjord Cat.

Det nye færgeleje gøres bredere og med en broklap, hvilket gør det muligt også for andre skibe at anløbe.

Foto: Hirtshals Havn.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments