MIDWAY: Verdenshistorisk vendepunkt for 2. Verdenskrig som film i MovieHouse…

Storfilm om dengang i 1942, hvor USA for alvor trådte ind i 2. verdenskrig som krigsførende... En historie i amerikansk selvforståelse på linie med den britiske, som vi kender den fra Slaget om England...

147
MovieHouse Hjørring. Foto: Elling.

Hvornår er en film god? Og hvordan måler man det? Tja, personligt kunne jeg måske bruge den målestok, at jeg først kiggede på mit ur, da der manglede 20 minutter af den 2 timer og 20 minutter lange film…

På det tidspunkt virkede kampscenerne en lille smule som dacapo, men det behøver ikke at være kedeligt…begrebet er velkendt i musik, hvor perioder i et musikstykke bruges igen fx som gennemgående tema…og fremdriften i fortællingen om det store vendepunkt i 2. verdenskrig var nu så langt, at vi godt kunne fornemme, at japanerne havde fået en uventet lektion af dimensioner…

Det er ingen hemmelighed, at anmelderne ikke har været ovenud begejstrede…Det kniber lidt med de mange stjerne, og det til trods for at der faktisk er mange rosende ord til dette filmiske bud på den gode opbyggelige historie…

Personligt blev jeg lidt fanget af stemning og billedside i den officielle trailer, og jeg blev ikke skuffet…Filmen har efter min smag mere fokus på det taktiske spil og de materielle og menneskelige udfordringer end fx filmen Pearl Harbor, som jeg faktisk genså forleden som forberedelse til Midway…

Pearl Harbor er et flot miskmask af krig og kærlighed og helte og trekantsdrama…de sidste så meget….at det bare bliver for meget…

Midway er så godt som renset for den slags. Enkelte scener med bekymrede hustruer, der bakker deres mænd op, når det nu ikke kan være anderledes, men ellers får vi lov til at koncentrere os om slagets gang…

 

Seværdig underholdningsfilm af den gamle skole…Nogle anmeldere ser filmen som kulminationen på et år, hvor mændene igen fik en plads i filmbranchen…ihvertfald kan vi på plakaten her godt se mere end en antydning af, hvilket køn der præger rollelisten…

Jeg var godt underholdt hele vejen igennem, sådan lige bortset de allersidste scener, som byder på de sædvanlige alt for højstemte hædringer af vore helte, men det må man tage med… I det hele taget synes jeg, at rigtigt mange film..også de rigtigt gode…har problemer med slutningerne..det er svært at gøre alle tilfredse…

Flotte billeder…både kamptilknyttede og de mere fredelige… skal man ikke kimse ad og apropos musik, så er der i filmen en lille krølle på historien om de meget afgørende afkodninger af de japanske hemmelige meddelelser, som så efterhånden ikke er så hemmelige mere, for kernen i den gruppe af folk, der arbejdede med den altafgørende dekodning var her ude midt i Stillehavet, var… musikere i slåbrok og sutsko…ikke skarpe matematikere med topkarakterer og nystrøgne uniformer…!

Jeg lader billedet stå og sender en tanke til Einstein og hans meninger om genier…

Se mere her: MovieHouse Hjørring

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments