
Målgruppen for denne seniormesse var dem, der i dette år fylder 75 og derfor bliver inviteret til informationsmøde med fokus på et aktivt seniorliv. Som noget nyt afvikledes eventen som en messe på Sundhedscenteret med knap 200 besøgende over de to dage.
Messen bestod af oplæg om Sundhedscenter Hjørring og Forebyggende Hjemmebesøg, samt oplæg af Ældrerådet i Hjørring Kommune. Herudover var der opsat stande, hvor du kunne høre mere om aktivitetstilbud i kommunen, forebyggende/sundhedsfremmende tiltag, frivillige organisationer, viden om demens, hjælpemidler, fysisk aktivitet, træning og kommunens madleverandør, Køkkenområdet.

Kilde: Hjørring Kommune.




















































