Poul Jansen: Tøbrud

Denne onsdag aften medio november har vi fornøjelsen af at bringe digtet "Tøbrud" af den lokale lyriker og forfatter Poul Jansen.

139
I bagklogskabens ulidelig klare lys vil nogen nok mene, at det ikke er kyndelmisse, men snarere klimakrisen, der i disse år slår knude på vinteren.
Tøbrud

Jeg kaster lidt sne
mod den isnende rude
og håber dybt inde
på tøbrud min ven
og nok engang frostsne
jeg knuger i hånden
og kaster med længsel
mod ruden igen

Jeg bukker mig ned
og idet at jeg samler
en snebold som smelter
så ømt mod mit bryst
da ser jeg et vindu’
som åbner sig sagte
og øjne som misser
mod lyset fra øst

Jeg kaster lidt sne
i det frostklare daggry
fornemmer et tøbrud
det nu er på vej
på ruden der løber
små saltede tårer
og bag ved der ser jeg
du smiler til mig


Af lyriker og forfatter Poul Jansen november 2019.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments