Allerede i den kommende uge kan Lønstrup Café Bio vise den premiere-aktuelle film Kollision med Nikolai Lie Kaas.
Det er derfor også en fornøjelse for de frivillige at præsentere et så alsidigt program som det, vi har dette efterår
Tovholderne blander musik, foredrag og gamle klassiske film med helt nye film, der spiller i de store biografer og omtales i medierne samtidig med, at de spiller i den lille hyggelige sal.
Hvordan is og vand dannede Danmark – foredrag. Gratis adgang.
12. november kl. 18.45
Offentlige Foredrag Naturvidenskab – Direkte transmission fra Aarhus Universitet
Hvordan is og vand dannede Danmark, ved professor i geofysik David Lundbek Egholm og lektor i geologi Nikolaj Krog Larsen
Foredraget er en opdateret udgave af et tidligere foredrag. Hør hvornår og hvordan de danske smeltevandssletter og morænelandskaber blev skabt – og hvordan istiderne stadig har indflydelse på landskabets udvikling i dag.
Støttet af Carlsbergfonden.
Kollision
13., 14., 15. og 17. november kl. 19.30
Danmark, 2019, drama, 112 min., instr.: Mehdi, Milad og Misam Avaz
Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil spiller hovedrollerne som skilsmisseægteparret Leo og Olivia, hvis beslutninger får konsekvenser for deres niårige datter Liv, der bliver kastebold mellem sine kriseramte forældre. Filmen er et bevægende drama, der udforsker de svære valg, som forældrene må træffe i forsøget på at finde mening og håb, når alt ramler sammen
Lønstrup Café Bio er en forening, drevet 100% af friviligt arbejdskraft. Hvis du ikke allerede er medlem kan du blive det ved at klikke her. Så er du med til at bevare en perle i Lønstrups og hele Hjørring kommunes kulturliv.