Kjeld Pedersen fortalte om flytningen af Rubjerg Knude Fyr

Lørdag den 2. november var 160 personer samlet på Hotel Kirkedal i Lønstrup. Venstre i Skallerup-Vennebjerg-Lønstrup og Venstre i Hjørring by havde inviteret til et unikt foredrag med murermester Kjeld Pedersen under overskriften: Historien - Millionerne – Opgaven.

1427

Murermester Kjeld Pedersen tog lørdag tilhørerne med på sit livs opgave med at flytte fyret ved Rubjerg Knude, et sted, hvor sandet og det barske vejr hele tiden er en modspiller.

– Vi hørte om det spændende arbejde, der var gået forud igennem flere år, og hvordan det har påvirket Kjelds hverdag at gå fra forholdsvis ukendt murermester i Lønstrup til at være kendt ude i den store verden som manden, der flytter fyret, samt små og sjove anekdoter fra murermesteren, fortæller Hanne Hvidegaard.

Murer-Kjeld fortalte også om vigtigheden af, at hele holdet bag flytningen have haft et suverænt samarbejde, der gjorde et så stort projekt muligt. Formanden for Hjørring kommunes teknik- og miljøudvalg, Søren Smalbro, gav for sin part et indblik i de politiske armlægninger, det havde været at skaffe de mange millioner til projektet.

Dernæst også om, hvordan det lykkedes forhenværende skatteminister Karsten Lauritzen at få fyret på finansloven, samt hvad betydning det har haft for Lønstrup og Hjørring Kommune som helhed i de 119 år, hvor fyret har stået som et landmærke på Rubjerg Knude.

Foto: Thomas Baggi.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments