Halloween på HPR

Der var godt gang i uhyggen denne tirsdag, da 3. A havde halloween med blandt andet zombiekage og fremstilling af græskarlygter på programmet.

95

Det var Joan fra SEEDS Hjørring, der havde henvendt sig til klassens lærer Lene og spurgt, om ikke 3. A på HPR kunne tænke sig at lave græskarlygter til at udsmykke butikken med, hvis hun leverede græskarrene.

Den idé var Lene ikke sen til at gribe, og det hele blev så til en halloweendag med faglige indspark i dansk og engelsk undervisningen samt produktion af de fineste græskarlygter og fællesspisning af (u)lækre zombiekager.

Græskarene kan ses lyse uhyggeligt op hos Seeds i Brinck Seidelinsgade på torsdag den 31. oktober, som jo er allehelgensaften eller halloween, som det vist bare hedder på dansk nu om dage.

Kilde: Hjørring Private Realskole.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments