Lokal mønsterbryder udgiver bog

Lørdag den 26. oktober holder Thomas de Oliveira en åben bogreception på Hjørring Bibliotek i Salen, hvor han vil læste flere uddrag af bogen højt, og hvor der vil være mulighed for at få en signeret bog med hjem.

567

Gennem sin barndom har Thomas de Oliveira været udsat for massive omsorgssvigt, og hændelser førte til, at han som 10-årig blev anbragt i plejefamilie og senere på to forskellige døgninstitutioner i Hjørring. Samtidig med alt dette kaos gik han i specialklassen TF på Holmegårdskolen.

– Nu står jeg hudløst ærligt frem i selvbiografien Når alle masker falder. Bogen handler om at se sig selv i øjnene, og gå bag om de mange facader et menneske skaber for at skjule realiteterne fra sig selv og omverdenen, fortæller Thomas de Oliveira.

– I bogen beskriver jeg blandt andet flere af de pædagoger og lærere, som jeg havde på Holmegårdskolen. Dem, som smed deres professionelle masker, inviterede mig hjem i privaten og skabte den afgørende relation, som er en af årsagerne til, at jeg i dag kan kalde mig mønsterbryder. Ligeledes skriver jeg om mit gode bekendtskab med min daværende sagsbehandler og lokalpolitiker Jette Kirkeby, uddyber Thomas de Oliveira.

Det hele har imildertid ikke været en dans på røde roser. I sine teenageår på døgninstitutionen Motellet var han nemlig dybt alkoholiseret og røg alt for meget hash.

Som 20-årig kørte han nær Sindal frontalt ind i et træ, og var tæt på at miste livet. Det blev et wake-up call, som gjorde, at Thomas de Oliveiras valgte en anden retning.

– I dag er jeg 23 år gammel, og arbejder til daglig som afdelingsleder. Jeg rejser landet rundt med foredrag, og blev i 2018 uddannet coach, hvorigennem jeg hjælper udsatte børn og unge, slutter Thomas de Oliveira.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments