Kjeld erklærer sin kærlighed til Rubjerg Knude Fyr

- Hvis ikke jeg elskede det fyr, kunne det ikke have ladet sig gøre, siger Kjeld Pedersen om flytningen af Rubjerg Knude Fy

2609
Murermester Kjeld Pedersen. Foto: Hans-Christian Lauritzen.

Da Rubjerg Knude Fyr stod på sin nye plads tirsdag klokken 14.36 rakte murermester Kjeld Pedersen armen i vejret.

Murermesteren fra Lønstrup har arbejdet på, at flytte fyret i to år, og har siden august  i år været ude ved fyret hver dag på nær en lørdag.

– Jeg har kigget på det fyr hver dag, siger han.

– Jeg har bygget mange huse, men det allerførste jeg byggede var et tårn, fortæller han.

59 årige Kjeld Pedersen voksede op i Lønstrup og det var i barndommen han opførte en kopi af Rubjerg Knude Fyr.

Han har en stor kærlighed til fyret, og da en voldsom storm rasede over vestkysten og Mårup Kirke måtte pilles ned, kunne han godt se, hvad vej det ville gå med Rubjerg Knude Fyr.

– Hvis fyret også bare skulle rykkes ned. Det ville jeg have det rigtig dårligt med, fortæller han.

Jeg elsker det fyr, siger han.

Hvor svært kan det være?

Murermesteren fra Lønstrup har altid haft nok, at se til med kone, børn og arbejde.

På en regnvejrsdag, hvor han ikke kan komme ud og mure får han en tanke. Kunne man flytte fyret?

– Gad vide, om det kan lade sig gøre at flytte det?

Han spørger først Kran- og liftudlejningsvirksomheden BMS om man tror på hans vanvittige forslag om at flytte et fyr. Man tror på ideen og er klar til at udføre den.

Nu mangler han at overbevise politikerne i Hjørring Kommune.

Med en bunke tegninger prøver han at forklare, hvordan flytningen kan foregå, og i 2018 satte politikerne fem millioner kroner af til projektet.

Mens Kjeld Pedersen fortsat passede sit almindelige arbejde, som murer begyndte han sammen med fagfolk at lægge en plan.

Fyret skulle væk fra den oprindelige placering og klinten, som på grund af elementernes hærgen gennem 120 år var kommet faretruende tæt på – og truede med at koste fyret livet, hvis ikke man gjorde noget drastisk – som at flytte en 23 meter høj bygning 70 meter i et terræn, der er meget svært fremkommeligt.

På kun fire en halv time blev Rubjerg Knude Fyr flyttet væk fra skrænten.

Kjeld og Ulla

Ud over murermester Kjeld Pedersen og hans mange kolleger og samarbejdspartnere, så er der en person mere, der har været vigtig for at få gjort klar til flytning af Rubjerg Knude Fyr.

Kjeld og Ulla Christensen er ungdomskærester og har været sammen siden de var 17 år. Foto: Privat

Det er Kjeld Pedersens kone, der nu i flere måneder har kræset om arbejdsmændene på byggepladsen.

– De knokler jo det bedste, de har lært heroppe for at det hele det skal lykkedes, så lidt hjælp må man jo give dem. Og så trænger det somme tider også til, at der er en voksen kvinde, der kommer op og gør lidt rent heroppe, siger Ulla Zakarias Bach Pedersen.

To til tre gange om ugen besøger Ulla Zakarias Bach Pedersen skurvognen og sin mand murermester Kjeld Pedersen.

Nærmest gift med fyret

Ulla Zakarias Bach Pedersen har været med i projektet fra starten. Lige nu er hun nærmest gift med både Kjeld og fyret.

– Tegningerne har ligget derhjemme. Man ved jo det hele, så det var bare så spændende at se, om det hele det bare lykkedes. Jeg håbede det sådan for Kjelds skyld.

Han har været glad for konens opbakning. Både i hjemmet og i skurvognen.

– Hun har været og hjulpet mig og støttet mig i det her projekt, for jeg har selvfølgelig ikke været ret meget hjemme, og jeg har ikke været meget familiefar for hende eller mine børn og børnebørn, men det må jeg indhente, siger Kjeld Pedersen.

Murermesteren har altid taget sig tid til sine børn og børnebørn. Foto: (Privatfoto)

Sidste store projekt

Ifølge Ulla Zakarias Bach Pedersen så bliver Rubjerg Knude Fyr det sidste store projekt for den 59-årige murermester Kjeld Pedersen.

Hun fortæller onsdag, dagen efter flytningen af fyret, at de i dag skal besøge børn og børnebørn. Det bliver dejligt, siger hun.

 

Vi har snakket om i mange år, at når Kjeld bliver 60, så skulle vi til at drosle ned, og så han får lov til at slutte med det her kæmpeprojekt. Det er jo fantastisk, siger Ulla Zakarias Bach Pedersen.

– Han vil ikke slutte helt. Han vil have lidt små-arbejde, men ikke det helt store mere. Vi vil til at nyde vores dage og bare nyde hinanden, siger Ulla Zakarias Bach Pedersen.

Trods besværligheden og de mange arbejdstimer mener hun og Kjeld Pedersen, at det har været forsøget værd – at flytte fyret.

Kilde: TV2 Nord.

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Tove Marquardsen
5 år siden

Vi er stolte og taknemmelige over at de er en del af Havtornens Rige??????

Yvonne Gustavsson
5 år siden

Tack för att ni räddat fyren! Vi har besökt Lönstrup och fyren flera gånger sedan 1990-talet. Senast tillsammans med barn och barnbarn 2016. Helt underbar miljö där ute vid Västerhavet.