Torsdag den 17. oktober kl. 20.30 byder Åge Vinther på ikke bare jazz, men også jazzmenu i Restaurant Tannishus.CJazz spiller blød og medrivende jazz med fokus på den gode melodi.
Repertoiret er hentet fra den store amerikanske evergreen tradition, krydret med dejlig vokal, sprøde varme klange fra barytonsaxen og ikke mindst dejlige og overraskende fortolkninger. Orkestret er yderst sammenspillet og med åbenlys sans for formidling og improvisation tilpasser musikerne sig stemningen i rummet.
Fra kl. 18.00 er der jazzmenu: Jomfruhummerbisque m/dampet kæmperejer, fennikel, persilleolie og citroncroutons. Kalvefilet og confit af perlehøne m/skovens svampe a la creme, bagte gulerødder og kartoffelmedaillon med rødløgscremefraiche. Æbleflan m/kaneliscreme, timiansirup og frisk frugtsalat. Koncert & 3 retters menu Pr. person kr. 200,-.
Billetter kan købes på ticketmaster.dk
Foto: Henrik Delfer.