Skovens ro og fred
Jeg kan høre skoven ånde
som et sus i træets top
og dens åndedrag forplanter
sig og mærkes i min krop
det får hjertet til at banke
blodet farer rundt i hast
selv når øjet bare skuer
et insekt på træets knast
Alt er stort i klitplantagen
selv hvert enkelt lille blad
selv den sidste gren mod toppen
hvor en drossel netop sad
hvert et strå er et mirakel
hver en busk vidunderfuld
og i morgengryets favntag
bliver alt til pure guld
Jeg kan høre skoven ånde
mod det store åbne rum
og jeg lytter til dens tale
mens min mund forbliver stum
som en dværg blandt høje bøge
står jeg nøgen ydmyg tavs
ser en havfugl vinke til mig
på dens flyvetur til havs
Og jeg føler i mit indre
skovens dybe stemmepragt
og skønt alt er tyst og stille
hører jeg hvad der bli’r sagt
og jeg mærker skovens nærhed
og mit indre går i skred
når jeg ta’r dens hånd og sanser
skovens ro og skovens fred
Af lyriker og forfatter Poul Jansen i oktober 2019.
