Succesen fortsætter for Grete Nielsen og Poul Nimand, der har Ostemanden på Nørregade i Hirtshals.
– Vi er blevet en Arla Pro butik, hvilket medfører, at vi får tilgang til rigtig mange nye oste, som kun kan købes i udvalgte ostebutikker, fortæller Poul Nimand.
– Målet er fortsat at opnå 300 forskellige oste i butikken. Vi er lige nu på godt 200 og kommer efter den forestående udvidelse meget tæt på de 300, tilføjer Grete Nielsen.
– Det medfører også, at der må mere plads til. Næste weekend efter lørdagens åbning går udvidelsen i gang, som gør, at vi flytter ind hos Jørgen urmager. Han beholder sin egen indgang, men får mindre butikslokale, uddyber Poul Nimand.
– Vi får en ny stor kølereol ind med plads til de mange nye oste og flere nye reoler, så der bliver plads til mange nye lækre ting, som blandt andet dansk gin og rom, samt en velsignet sherry til risalamanden, som vi ikke mindst glæder os til at kunne komme i gavekurve især til jul og til at kunne lange over disken, supplerer Grete Nielsen.
– Vi glæder os i den grad også til, at vi fra november kan tilbyde en juletapas, og til at lave lækre ostefade til julebordene med nye specialiteter, fastslår Poul Nimand.
– Vi undskylder dog, at vi søndag, mandag og tirsdag i næste uge roder, men vi forsøger, mens roderiet står på, at servicere kunderne på bedste vis, slutter parret fra Ostemanden.
Godt gået begge to