Kyndelmisse er som bekendt en gammel kristen helligdag med lysmesse, som hvert år falder på den 2. februar.
Ikke desto mindre finder der en fejring af kyndelmisse sted allerede søndag den 1. februar kl. 16.00 til 17.00 i form af en familiegudstjeneste i Bindslev Sognehus.
Under gudstjenesten medvirker Bindslev kirkes Børnekor og Spirekor. Derefter gås der i fakkeloptog til lidt servering i Spejderhuset.
På billedet ovenfor ses sognepræst Katrine Kjeller ved en anden lejlighed fortælle om kristendommens historie i Bindslev Kirke.