Laborantpraktikant søges til DTU Aqua i Hirtshals

DTU Aqua søger laborantpraktikant til sektion for Akvakultur, Nordsøen Forskerpark, Hirtshals med tiltrædelse gerne pr. 1.februar 2020.

101
Foto: Hans Hunderup.

Sektionen for Akvakultur beskæftiger ca. 20 medarbejdere, heraf 3 laboranter. I sektionen tilvejebringes viden om opdræt af fisk og teknologi hertil, eksempelvis indenfor recirkulationsteknologi, biologisk vandbehandling, generel fiskefysiologi (vækst, ernæring og velfærd) og opdræt af forskelle fiskearter.

Sektion for Akvakultur beskæftiger sig med forskning og rådgivning indenfor opdrætssystemer, ernæring og fiskesundhed, og har et omfattende samarbejde med bl.a. det private erhvervsliv, 

øvrige danske og internationale forskningsinstitutioner, danske myndigheder og EU. Sektionen, som er lokaliseret på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals.

Arbejdsopgaverne
 er overvejende knyttet til akvakultursektionens forsøgs-faciliteter i Hirtshals, og omfatter blandt andet: 

  • Kemiske analyser af fisk, foder og vand for bl.a. næringssalte, organisk stof, energi m.v.
  • Metoder til analyse af særlige stofgrupper, metabolitter, desinfektionsmidler mv. ved brug af autotitrator, spektrofotometer, Elisa/pladelæser, ionkromatograf m.m.
  • Mikrobiologiske analyser af vand (Bactiquant, BI5, partikeltæller, coulter counter)
  • Analyser af våde biologiske prøver
  • Kalibrering af målesensorer, prøveudtagning og brug af dataloggerudstyr
  • Assistere med laboratorieforsøg
  • Instruktion i analyseteknikker for studerende
  • Indkøb af kemikalier, glasvarer og øvrigt laboratorieudstyr
Hertil kommer lejlighedsvis deltagelse i feltforsøg, hvor arbejdsopgaverne kan være opsætning af måleudstyr, prøvetagning og analysearbejde på lokaliteten.

Dine kvalifikationer
Du skal have bestået den obligatoriske skoledel af erhvervsakademiuddannelsen indenfor laboratorieområdet. Der lægges særlig vægt på, at den nye laborantpraktikant:  
  • Er omhyggelig og observerende
  • Både evner at arbejde selvstændigt og i mindre grupper
  • Har lyst til at blive en del af et mindre team med stor arbejdsglæde 
  • Er mødestabil og energisk
  • Har gode samarbejdsevner, positiv indstilling og godt humør
  • Kan varetage rutinemæssige opgaver
  • Er fleksibel og indstillet på periodisk mér-arbejde
Endvidere er det væsentligt, at du føler ansvar i forhold til arbejdsplads og opgaver, og vilje og entusiasme til at bidrage fagligt og socialt ved udvikling af arbejdspladsen.

Vi tilbyder
Fleksible arbejdstider (flex-aftale), et energisk og positivt, uhøjtideligt arbejdsmiljø og mulighed for alsidigt arbejde med udviklingsmuligheder. Hertil kommer et spændende internationalt miljø og en unik natur med skov, hav og strand lige ved døren.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) indgået med Finansministeriet.

Ansættelsen er for et år med start den 1. februar 2020.

Tjenestestedet vil være DTU Aqua, Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 20. oktober 2019. Åbn linket ”Ansøg online”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, dokumentation for uddannelse og eventuel tidligere beskæftigelse.

Du er velkommen til at kontakte laborant Ulla Sproegel på 3388 3289 / e-mail: 
usp@aqua.dtu.dk, hvis du ønsker at høre mere om stillingen.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Send ansøgning

Frist 20. oktober 2019
Du kan søge om jobbet ved DTU Aqua ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online



DTU Aqua gennemfører forskning, rådgivning og uddannelse inden for bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer i hav og ferskvand, akvatiske organismers biologi og økosystemers udvikling samt integrationen i økosystembaseret forvaltning. Instituttet dækker et bredt felt af naturvidenskabelige og tekniske kompetencer og har et omfattende samarbejde med andre danske og udenlandske forskningsinstitutioner. DTU Aqua har ca. 250 ansatte, hvoraf omkring en tredjedel er videnskabelige medarbejdere. Instituttet har arbejdspladser i Charlottenlund, Hirtshals, Mors og Silkeborg samt på havforskningsskibet DANA.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments