Øjeblikke, hvor urtid og istid bliver til levende historie…

Årets udgave af Geologiens Dag ved Hirtshals Fyr fandt sted lørdag i bragende godt efterårsvejr...

177
Henrik Arildskov deler ud af sin store viden, som bla er erhvervet på ferieture i Norge..Find en sten på stranden, og Arildskov vil kunne fortælle, hvor den kommer fra...

Sten er sten..de er, som de er og bliver ikke anderledes, og de ligger der på stranden…man kan sparke til dem eller måske få en af de flade til at slå smut…og hvad er din rekord..?

Nå, ok…jeg tager nok de sten lidt for givet… I virkeligheden ligger der lige foran os vidnesbyrd om grundlaget for vores tilværelse og udformningen af de landområder, der er så afgørende for, hvordan vi kan indrette os…

Sten er sten, septemberhimlen er blå og Fyret er hvidt…

Stenene på stranden er resultater af en proces, der en gang var så voldsom, at intet liv var muligt..en proces, der i mere overskueligt omfang stadig foregår..

Hugo Richner stammer fra Schweiz, så fundamentet for en solid viden om bjergarter er til stede…her viser han en blok, der tilhører kategorien metamorfe bjerarter…en bjergart, der har ændret karakter under ufatteligt højt tryk og enorm varme, og i det rette lys vises flotte blå striber.. stenen er fra Norge og er fundet…på en af molerne i havnen..! De fleste af de øvrige sten er fundet på stranden…

Hvert år afholder Støtteforeningen Hirtshals Fyr og Vendsyssel Stenklub stenture på stranden neden for fyret, og på Geologiens Dag præsenteres mere bredt både sten, viden, historier og muligheder for stenentusiaster…

Sten har siden tidernes morgen inspireret mennesker med en kreativ åre…således også for medlemmer af stenklubben, som råder over udstyr, der kan give liv til din sten…

Du behøver ikke at skulle have lyst til at blive stennørd for at få glæde af disse arrangementer…blot lidt nysgerrighed og lyst til at blive lidt klogere i selskab med mennesker, der kan give det hårde materiale liv og bibringe med forståelse for, hvorfor lige netop din strand ser ud, som den ser ud..

Netop skrænten og stranden neden for Hirtshals Fyr er en guldgrube til forståelse af fortidens istider…besøg området inden havene stiger…!

Dagen sluttede af med fortælling i en helt anden boldgade, idet formanden for Fyrets støtteforening, Peter Jensen, udbredte sin store viden om Fyret og dets historie…

Vendsyssel Stenklub

Hirtshals Fyr

Foto: Elling

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments