Alex Jensen kom til Hirtshals i 1988. Her grundlagde han Nordic Seafood i de tomme lokaler i den daværende erhvervspark på Søren Nordbys Vej.
– Sammen med min partner Lars Olsen, øvrige partnere i gruppen og dygtige og stabile medarbejdere, er det lykkedes os, gennem disse 30 år at skabe en stor international virksomhed i milliardklassen. Det er til stor glæde for os, de mange medarbejdere, Hirtshals by og ikke mindst Hjørring Kommune, som nyder godt af en stor årlig skattebetaling, fortæller Alex Jensen.
– For 3 år siden valgte jeg at fratræde min stilling som direktør for Nordic Seafood, for gradvist at påbegynde min pensionisttilværelse. I dag beskæftiger jeg mig blandt andet med aktiviteter, som kan være med til at gøre Hirtshals til et være et endnu bedre sted at bo og bosætte sig. Da Nordic Seafood har været omdrejningspunktet for mig i Hirtshals, har jeg valgt at placere min terning ved indgangsporten ved Nordic Seafood på Søren Nordbys Vej, slutter Alex Jensen.