Den dybe blæst
Den blæser gevaldigt i dybden i dag
den blæser igennem mit sind
den blæser på alt og os alle på land
denne stridige Vesterhavsvind
men i stilhed da må jeg erkende
at en kuling er blevet min ven
og hver gang denne melder sin ankomst
ja så står jeg ved havet igen
Med blikket mod blæsten jeg læner mig frem
og har det som mågen i flugt
blandt fygende sandkorn blandt fygende skum
i en saltmættet Vesterhavsbugt
som en havfugl jeg kæmper mod vinden
og i tanken da følger jeg trop
når jeg bøjer mig ud over skrænten
imens kulingen bærer min krop
Jeg prøver at gribe et sandkorn i flugt
fra havet det hvirvlende skum
jeg prøver at gribe den mening som bor
i det åbne ustyrlige rum
og jeg rækker febrilsk ud i luften
hvor jeg griber og vender mig om
da jeg åbner min hånd midt i blæsten
det erkendes den stadig er tom
Den blæser gevaldigt i dybden i dag
jeg føler mig ydmyg på land
og savner den evne som havfuglen har
når den svæver i fred over vand
her på toppen af Vesterhavsklitten
iblandt sandkorn som rammer min kind
her jeg mærker den blæser i dybden
her jeg favner den stridige vind
Af lyriker og forfatter Poul Jansen i september 2019.
