Lions Club Hirtshals oplever i disse år i en fremgang, både af hensyn til de aktiviteter, der gennemføres, men også med hensyn til antal medlemmer. 35 mænd og kvinder består klubben af i øjeblikket.
– Det har været spændende for mig at få indblik i, hvordan Lions arbejder og hvordan vi gør en stor positiv forskel. Hvordan vi laver aktiviteter, for at fremskaffe de penge, vi bidrager med. Nævnes kan tulipansalg, turistfiskeauktion, udgivelse af Barn af Vendsyssel, Fiskefestival og Coast2Coast, fortæller Lene Pedersen.
Det, at alle de penge ubeskåret kommer frem til modtageren, har tiltalt mig meget. Alle omkostninger til at drive klubben betaler medlemmerne selv, så 100 kroner tjent på en aktivitet er 100 kroner til en donation, der enten kan være lokal, national eller international, uddyber Lene Pedersen.
– En stor del af de penge vi indsamler bruges her i området, men vi sender også penge ud i verden, hvor de gør hurtig og markant forskel. Eksempelvis har vi lige sendt et større beløb til ofre efter den sidste orkan på Bahamas.
– Det tiltager mig også meget, at vi er en stor del af frivillighedskulturen i Hirtshals, og dermed medvirkende i mange af de positive aktiviteter, vi har i byen. Aktiviteter, der der gør en markant forskel, og som giver liv i vores område, slutter den ny præsident.
Lene Pedersen arbejder som faglig leder indenfor børnehaveområdet og er gift med Bjarne. De har 3 børn og 5 børnebørn.
Ønsker du at vide mere om Lions Club er du velkommen til at kontakte Lions. Enten direkte til klubben eller til de enkelte medlemmer. http://hirtshals.lions.dk/kontakt eller via facebook Lions Hirtshals.