Poul Jansen: Solnedgang i september

Denne lørdag aften i efteråret 2019 har vi fornøjelsen af at bringe digtet "Solnedgang i september" af den lokale lyriker og forfatter Poul Jansen.

94
Foto: Preben Andersen.
Solnedgang i september

Fjern er horisonten
himlen klar og høj
puster i det stille
farver fyldt med støj
havet nænsomt tysser
dagen højtidsstemt
kåde viltre drømme
sidder indeklemt

Himlens øje stråler
dagens sidste glød
dagens afskedsgave
luften ren og sprød
efteråret gemmer
lyse nætter bort
bringer stjernehimlen
klar skønt ganske sort

Dagen ånder ud langs
Vesterhavets kyst
havets brænding nynner
sagte i vort bryst
lysets klare toner
spiller til farvel
toner som vi gemmer
inde i os selv

Skyerne er trætte
dagen går i stå
skygger få men lange
som vi træder på
ude i det fjerne
solen sukker kort
kysser derpå havet
før den vandrer bort


Af lyriker og forfatter Poul Jansen i september 2019.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments