Af Lene Christensen
Østerbro 23
Bindslev
Jeg er både ked af det og bekymret. Hvad er det næste der findes på?
Hvor er I politikere, der putter jer som en anden struds med hovedet i busken – uden at fortælle, hvorfor det er SÅ godt at bruge af de penge, som kommunen IKKE har?
Hvilke menige medlemmer TØR komme UD AF BUSKEN?
Anmodning til jer byrådspolitikere, som er mindre venlige stemt overfor Havbakken og dens fortsatte eksistens:
Er det et urimeligt krav fra den almindelige befolkning, at høre eller læse, hvorfor I mener, at det er rimelige vilkår for ældre mennesker, som er dybt afhængige af hjælp og støtte fra andre – at de “bare” kan ommøbeleres til anden bolig?
Hvorfor skal de i deres sidste år udsættes for det pres der bliver, når de bare har behov for fred og ro?
Hvad vil det koste kommunen, at fortsætte med at gi’ dem en værdig behandling?
Er det virkelig rigtigt, at så mange kommunalpolitikere med god/dårlig samvittighed kan lade Havbakken lukke?
Hvor er besparelsen?
Hvem nyder godt af beslutningen?
Når først Havbakken er lukket, så haster det vel med at få bygget mega-plejehjemmet i Sindal. Når det står klart, så skal der pludselig spares flere penge – højst sandsynlig er det Mariebo og Smedgården, der så står for skud?
Hvilke interessegrupper i kommunen, som har med ældre borgere at gøre, synes godt om “lukke-planen”?
Hvor er kommunens ældreplan?
Er der nogen af jer, der i en periode har været 100 procent afhængige af hjælp fra andre? – og ved hvilken følelse det gir’?
Skal man frygte eller glæde sig til at blive gammel i denne kommune?
Har I glemt nogle af jeres målsætninger, som kom frem inden det sidste valg.
Citater af politikere fra kommunens hjemmeside:
“…være garant for et politisk arbejde og samarbejde, der bygger på ærlighed, troværdighed og respekt for forskellighed.
Mit livssyn bærer meget præg af fællesskab og det at have mennesker i centrum, hvor der er en balance mellem indsats, ydelse og krav.
Lokal- og Byrådspolitik handler om mennesker, dvs.
bosætning, levevilkår og livsbetingelser,
de unges opvækst, læring og fremtid,
de ældre, syge, svage og handicappedes pleje,
uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder,
fritidsaktiviteter og kulturoplevelser.
Med baggrund i de mange års arbejde i byrådet tager jeg afsæt i socialdemokratiske kerneværdier, når der skal træffes beslutninger.
Det er min holdning, at de midler, der er til rådighed, skal vi bruge klogt og med tanke på de udfordringer, Hjørring Kommune står overfor.
At politiske beslutninger skal træffes i respekt for, at der er plads til alle
At vi skal arbejde for, at vi kan bo i en bæredygtig kommune
At vores kommune skal give mulighed for et godt og værdigt seniorliv
At kommunen skal have fokus på fremtid og vækst
At vi skal sikre, at vi har gode forbindelser såvel til lands som til vands
Jeg synes demokrati er at tale med og arbejde for mennesker. Derfor har jeg også i hele mit politiske liv været specielt optaget af de udsatte grupper.
I de seneste år har det specielt været “medmenneskelighed”, der har optaget mig
Et demokrati skal måles på den måde, vi behandler udsatte grupper på. Derfor må alt ikke gå op i tal og kolonner. Politik handler om mennesker.
Så derfor er jeg glad for at kunne være med til at kæmpe for, at Hjørring Kommune kan være et godt sted for mennesker.
Lokalpolitik handler for mig om at skabe trygge rammer for den enkelte borger, hvor rummelighed, sundhed og mulighed for udvikling er centralt. Det gælder for vores børn, unge, sårbare og seniorer.”
Citat slut.
Svar på en del af disse spørgsmål forventes inden beslutning på det ekstraordinære byrådsmøde onsdag den 4. september, idet der er særdeles mange borgere, der følger udviklingen med stor interesse.
Stor respekt og sympati for jer, der “tør” ændre beslutningen om lukning af Havbakken.
det vil I vinde mange stemmer på ved næste valg – uanset om det bliver den ene eller anden liste, som I stiller op på.
Nu er det jo langt fra alle i byrådet der vil lukke havbakken, men det er lettere at kæmme alle over en kam. Der var en del politiker der sagde under valgkampen og mener det også efter valget at de ville bevare havbakken men borgerne i kommunen stemte stadig på Arne og Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og de vil lukke det. De sagde det under valgkampen og har gjort hvad de har lovet for en gang skyld. Men det er sørgeligt. Sørgeligt at det skal gå ud over de borgere der har opbygget vores kommune. De søde ældre borgere der har arbejdet burde forkæles og passes og plejes ordenligt.
Jeg vil blot lig minde jer om der er altser folk i byrådet der ikke vil lukke havbakken m.m.
Som nævnt ovenfor, så vil jeg ha’ stor respekt for de politikere, der ændrer mening til at bevare Havbakken. De kan jo fortsætte som løsgængere indtil næste valg og måske også efterfølgende. Så vil de vinde stor sympati i den brede befolkning.
Nu er det jo ikke sympati de skal søge, men de skal agere med rettidig omhu efter bedste evner.
Jeg er enig at det ikke er alle i Hjørring Byråd som har stemt for en lukning af Havbakken. Men hele den kommunale lukningsproces har fra begyndelsen været en yderst uskøn affære, en affære som bygger på fejlagtige oplysninger samt fordrejninger af hvad loven og reglerne siger. Men at gøre en meget lang og uskøn affære op i ord: Det ligner mest af alt en kommunal menneskehandel.
Hvis det er, som du skriver, fejlagtige oplysninger og fordrejninger, så er det om muligt endnu mere relevalt, at alle nej-sigere til Havbakken tar’ deres vurdring op til revision og lader fornuften råde i f.t. de beboere, som det går ud over.
Hvis man helt nøgternt går tilbage i de forskellige dagsordener mv. og ser indstillinger, argumentationer fra de involverede politikere så ses hvorledes denne beslutning er stemt igennem ved en helt utrolig grad af misinformation, som starter med at der fremlægges sparetiltag indenfor ældreområdet. Angiveligt var der et for stort antal plejehjems pladser i kommunen. I det øjeblik lukningen af havbakken var stemt igennem økonomiudvalg og byråd kommer bomben fra boelt så… At det reelt handler om at han hellere vil have et nyt stort plejehjem i hjembyen Sindal. Hverken medier eller modstandere har tilsyneladende opdaget dette..