Kan den samme kunstsamling godt fejre 30 og 50 års jubilæum i samme år… Ja, ifølge Thit Stærmose Petersen, som er barnebarn af Kirsten og Victor Petersen og kommunikation- og marketingschef på Odden, så kan man godt…
Forklaringen kan findes på Oddens hjemmeside, hvor der kort og præcist fortælles om parret Petersen og samlingens historie, som startede i Ribe for altså 50 år siden..
“Victor Petersen (1918-2002) blev født i Brørup og voksede op med en enlig mor i meget beskedne kår. Han ville være journalist og blev som ung medejer af et mindre trykkeri og lokalblad i Middelfart. Da det under krigen blev røbet, at han trykte illegale blade, måtte han flygte til Sverige.
I 1945 vendte han hjem og købte året efter for en mindre erstatning fra Frihedsfonden en lokalavis på Mors med blot 100 abonnenter. Her mødte han sin kommende hustru, Kirsten Petersen, med hvem han fik seks børn. Efter en tid som medejer og redaktør af en avis i Svendborg erhvervede han Ribe Stifts Tidende og avisens trykkeri.
I Ribe grundlagde han Willumsen-samlingen og viste den fra 1969-1981 offentligt i Ribes gamle tekniske skole, indkøbt og indrettet til formålet. I længden blev dette dog for kostbart, og de mange værker måtte opmagasineres.
I 1988 erhvervede Victor Petersen og hans hustru Odden og genåbnede året efter samlingen for offentligheden. De sidste år af hans liv var koncentreret om Willumsen-samlingen, der blev hans livsværk.”
For 30 år siden således på Odden, hvilket fejres på følgende vis, og alle er velkomne:
Se mere på Victor Petersens Willumsen-samling
Foto: Elling