Vejrguderne er som bekendt lunefulde og leverer i disse dage en pragtfuld Indian Summer med noget nær hedebølge og lune sensommeraftener i det nordvestlige Vendsyssel.
Det indbyder i sagens natur til en svalende tur i bølgen blå, hvor vandet for tiden når 20 grader, men der er god grund til at være ekstra opmærksomme ved badning fremover.
Som tidligere omtalt er der nemlig ikke længere livreddere fra TrygFonden ved strandene i Tornby og Tversted. Tårnet blev tirsdag morgen bogstavelig talt fjernet i Tversted.
Husk derfor de fem baderåd
- Lær at svømme
- Gå aldrig alene i vandet
- Læs vinden og vandet
- Lær stranden at kende
- Slip ikke børnene af syne
Foto: Jesper Holmelund.