Flemming B. Schaltz og de ansatte har for tiden ikke færre end syv store vindmøllegeneratorer på værkstedet til renovering og reparation hos Hirtshals El-Motorservice.
– Vindmøllegeneratorerne kommer fra forskellige vindmølleparker både i ind og udland. Ud over de syv aktuelle har vi tre mere på vej, fortæller Flemming B. Schaltz fra værkstedet på Hirtshals Havn.
Firmaet har eksisteret siden 1962 og har derfor mere end 57 års erfaring indenfor branchen med elmotorer, hvor vindmøllegeneratorer i sagens natur fylder mere og mere i ordrebøgerne.