Borgermøde om flugtskydebane

Utilfredsheden med placeringen af Hjørring Jagtforenings flugtskydebane ved Ugilt blev onsdag aften diskuteret på et borgermøde i Astrup forsamlingshus.

574
Foto: Anders Hestbek.

Borgerne i Ugilt diskuterede kritikken af den flugtskydebane, som Hjørring Jagtforening har planer om at etablere ved Ugilt, på et borgermøde onsdag aften i Astrup forsamlingshus.

Blandt de utilfredse borgere er familien Volhøj, der for fire år siden købte en landejendom, hvor de kunne få ro og fred. Men ifølge planerne om flugtskydebanens placering er der nu udsigt til, at familien får flugtskydebanen til nabo. Det er de kort sagt utilfredse med, men de er ikke de eneste.

Flere borgere i området har udtrykt deres utilfredshed og kritik af flugtskydebanens placering og de støjgener, den medfører. En kritik, som Hjørring Jagtforening, der var til stede på borgermødet, lyttede til.

– Vi indkalder til et hurtigt bestyrelsesmøde, og så laver vi en revideret ansøgning til Hjørring Kommune, hvor de vil ændre vores ansøgning på antal dage og tidspunkter på året, siger Jens Andersen, der er formand i flugtskydningsudvalget i Hjørring Jagtforening.

Men selvom om Hjørring Jagtforening ansøger om færre skydedage er familien Volhøj ikke tilfredse.

– De vil stadigvæk kunne gå op til de støjgrænser, der nu engang er, og det er på de tidspunkter, hvor vi er hjemme, og skal sidde derhjemme og nyde vores frihed og vores fritid. Så det vil være lige så generende, siger Tobias Volhøj efter borgermødet onsdag aften.

Kilde: TV2 Nord.

Link til tidligere artikel

Skydebane får borgere på barrikaderne i Ugilt ved Sindal

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments