Fotosafari fortsat i Fun-Park

Hermed den anden artikel med vores fotograf Torben Ellings fotografiske safari blandt nogle af dyrene i Fun-Park.

137

Hvis man kører med æsel-tospand, så undgår man de situationer, som etspandskørsel kan afstedkomme, og som kan være med til at give æslet dets ganske ufortjente ry som stædigt…

Det… og alt muligt andet om æsler kan man læse her: http://aesel.dk/?page_id=274 hos Aktive Æselvenner…

Intet dyr uden en forening..Æsler er ikke stædige, men ganske medgørlige, nøjsomme og arbejdsomme..

I Fun-Park Hirtshals bliver du mødt af æslerne allerede ved indkørslen.. Giv dig tid til at hilse på..Det er faktisk et ganske smukt dyr…

Sådan som her under kontrollerede former bag hegn er vaskebjørnen en rigtig charmetrold med fingersnilde..og den kan løse opgaver..især hvis opgaveløsningen giver pote i form af noget spiseligt..

På billederne her hentes der lynhurtigt frugt ud af en flaske..piece of cake for en vaskebjørn, og i det fri vil den kunne finde ind næsten alle steder for at finde føde..

Den charmerende bandit er altædende ..som i altædende.. Den kommer faktisk oprindeligt fra Nord- og Mellemamerika, men er mere eller mindre bevidst udsat i Europa, hvilket især Frankrig og Tyskland har nydt godt af…

I Danmark må den reguleres året rundt, og indberetninger om fritlevende xemplarer er til at overse…og Miljøstyrelsen anbefaler, at man lader det blive ved det..

Så i Danmark skal vaskebjørne ses i Fun-Park og zoo…

I min barndom var mit hjem næsten en zoologisk have…dvs. ikke helt, for vi havde ud over hunden og undulaterne og akvariefiskene kun en art ad gangen..Hamstre, kaniner, duer, beostær, hvide mus..og som stor knægt købte jeg to marsvin..

Hanner var det ifølge sælgeren, men miraklet skete.. for pludseligt stod jeg med to kuld, som, inden jeg havde set mig om, blev til flere, end jeg nogen sinde havde forestillet mig…

Leverandør til hele nabolaget blev jeg..hele menageriet blev afviklet undtagen en, som i en længere periode delte kurv med hunden… Det var rigtigt hyggeligt..

Marsvin kan blive helt tamme og nemme at holde, og skulle du have lyst til at prøve, så er der megen hjælp at hente her: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/…/Dyrenes_Beskyttelse_-_M…

Alternativt kan du jo nøjes med at kigge ind til dem i Fun-Park…

Lamaerne har været i menneskets tjeneste i mere end 5000 år….til transport, beklædning og kød ..og skulle være ret skrappe til at spytte præcist, hvilket måske også kan bruges til noget fornuftigt…

Under normale forhold blot spyt…ligesom for at markere..Hertil og ikke længere, men lamaen kan i xtreme tilfælde tømme hele maveindholdet ud over en eventuel trussel…

Ihvertfald skulle man have lavet forsøg med at lade en lama lede en fåreflok, idet lamaen så skulle kunne holde eventuelle ulve borte… Om det virker vides ikke i skrivende stund…

Du kan roligt gå hen og kigge til lamaerne i Fun-Park..dyrene virker både sø’e, rolige og tillidsfulde…

Ungarnske uldsvin skulle efter sigende have en række fortrin i forhold til almindelige konventionelle svin…bedre smag, sundere fedtsammensætning, nøjsomt og nærmest sygdomsfrit….

Ulden ses ikke rigtigt på billederne…har læst et sted, at man om vinteren på afstand kan forveksle grisene med får…det må jeg lige spørge om næste gang, jeg kommer forbi Fun-Park..

Ulden er vist ikke anvendelig til noget… De ser ud til at trives… store som små og er ganske charmerende… En god hobbygris skulle det være..og måske interessant for økologiske brug…


Foto: Elling.

Link til tidligere artikel

Fotosafari i Fun-Park

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments