Hjørring Kommune vil gerne invitere dig som foreningsmedlem på en gåtur i området og til en snak om mulighederne i Thirup Park.
Thirup Park indeholder på nuværende tidspunkt fire bakker, et stisystem, et snoet vandløb og et stort forsinkelsesbassin. Derudover er der et længere stisystem, som strækker sig fra Ringvejen og ned til Bækbovej. Bakkerne varierer i størrelse og højde. De mindste er 5 m høje med et areal på 2.000 m2 og den største er 15 m høj med et areal på 12.000 m2.
Potentialet for at bruge området er stort – og du kan nu ifølge arrangørerne være med til at bestemme.
Turen afholdes tirsdag den 20. august kl. 16.30 til kl. 20.00. Mødested er parkeringspladsen ved Vandhuset. Efter gåturen giver arrangørerne aftensmed i Vandhuset.
Tilmeld dig (og dine venner) og kom med spørgmål på email til christina.rosenkilde-Jepsen@hjoerring.dk.