Plovmand på højkant hos Ostemanden i Hirtshals

Den lokale netavis stiller som tidligere afsløret fredag aften med en særdeles lækkersulten og kompetent dommer til kagekonkurrencen hos Ostemanden i Hirtshals.

511
Sabina præsenterer et eksempel på en ostekage i butikken hos Ostemanden.

Alle tiders store ostekagekonkurrence løber fredag af stablen hos Ostemanden på Nørregade i Hirtshals.

– Den store ostekagekonkurrence afvikles i forbindelse med Open by Night i dag den 2. august, fortæller Grete Nielsen fra Ostemanden.

– Deltagerne skal bare aflevere deres kager, hvori der selvfølgelig skal indgå ost, mellem kl. 17 og 19, hvorefter dommen falder kl. 20, tilføjer gemalen Poul Nimand.

Dommeren ved konkurrencen er en særdeles veloplagt og lækkersulten Anders Skipper Brix Kjelgaard, som er kompagnon hos FlaskePosten.nu

Efter afgørelsen er der gratis kaffe og kage i butikken, hvor vi selvfølgelig også har sørget for hyggemusik i gaden, slutter Grete Nielsen.

Vinderen får til gengæld også et gavekort på 500 kroner til brug hos Ostemanden.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments