Ligafløj til Vendsyssel Håndbold

Sylvie Gamys skifter på en 2 årig aftale fra Ajax Håndbold og til Vendsyssel Håndbold.

76

Sylvie er venstre fløj og i sidste sæson spillede hun i Ligaen for Ajax trods sin unge alder på kun 19 år.

Sylvie er ligeledes en del af U19 landsholdet. Hun har været med omkring landsholdene de sidste tre sæsoner. Sylvie er ifølge klubben en stabil fløjspiller.

– Vi er sikre på, at hun kommer til at indgå i et godt makkerskab med Majken på den position, forsikrer sportsdirektør Jan Hansen fra Vendsyssel Håndbold.

– Vi ser frem til at få Sylvie integreret på holdet, og hun er allerede ankommet og begyndte træningen med holdet i går tilføjer Sportsdirektøren.

– Det er enormt tilfredsstillende, at vi kan tiltrække et af landets største fløjtalenter. Sylvie har sin unge alder til trods allerede spillet ligahåndbold og er desuden fast inventar på det danske U19 landshold. Hun er yderst spændstig, god på dueller og besidder bare nogle rigtig fine kompetencer, som jeg ser meget frem til at arbejde med, supplerer træner Kent Ballegaard.

– Hun vil håndbolden enormt meget og føler, at Vendsyssel Håndbold er det rette sted for hendes fortsatte udvikling, og det er jeg helt sikker på også bliver tilfældet. Nu har vi et ungt og spændende makkerpar på venstre fløj i Sylvie og Majken, og det kan jeg som træner kun glædes over, slutter Kent Ballegaard.

Sylvie glæder sig da også rigtig meget til at spille i trøjen for Vendsyssel Håndbold.

– Jeg ser frem til at lære mine nye holdkammerater at kende. Jeg flytter studiet fra København til Aalborg og glæder mig til at flytte i lejlighed der. Det hele er gået rigtig stærkt, men min mavefornemmelse siger mig, at det er et godt match mellem mig og Vendsyssel. siger Sylvie.

– Jeg har fået et godt indtryk af tingene og ser frem til masser af træning og en spændende sæson, hvor jeg forhåbentlig kan være med til at indfri klubbens ambitioner, slutter Sylvie.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments