Sæsonen i DDU starter den 21. august, og Nordpilen har med tilgang af nye spillere taget chancen og meldt tre hold til i år. De tre hold er fordelt i Danmarksserien, Kvalrækken og serie 1.
– Det er skønt endelig at skulle igang igen, det har været en lang pause. Vi har selvfølgelig trænet men ikke så seriøst som når turneringen køre, men i denne uge giver vi den fuld gas igen, fortæller formand Rene Thomsen.
– Nu er det jo heller ikke sådan, at vi har ligget på den lade side. Vi har jo haft et prjekt med at få nye sponsorer og fået produceret nye trøjer efterfølgende. Men vi er i mål og har fået lavet toårige sponsoraftaler, så vi er klar til den nye sæson, sltter formanden fra Nordpilen.
Sponsorerne de næste to år er Admiralen, Tre Trin Op og Smedekroen.