Smart app til fiskerne i Hirtshals

Fiskerne kan nu bestille fiskekasser ved hjælp af en ny og gratis app hos Fiskernes Kasseudlejning i Hirtshals.

424
Foto: Arkiv.

I starten af juli blev det nye kassevaskeri i Hirtshals officielt åbnet, og siden er der også sket andre væsentlige ændringer for fiskere, der skal bestille fiskekasser i Hirtshals.

Fiskernes Kasseudlejning i Hirtshals har fået udarbejdet en gratis app, som kan findes i både App Store og hos Google Play.

For at downloade den gratis app, skal du gå ind på enten App Store eller Google Play og søge efter Pack & sea-fishermen, hvorefter du kan downloade den nye app.

Med den nye app kan fiskeren i ro og mag sidde i styrhuset og bestille fiskekasser via din mobiltelefon, tablet eller pc, og så står de klar til dig, når du kommer i havn og har losset.

Hvis fiskeren stadig hellere vil ringe og bestille fiskekasser, kan det også lade sig gøre. Her skal vedkommende bare være opmærksom på, at der er kommet et nyt telefonnummer: 93 63 11 11.

Kilde: FiskeriTidende.

Link til tidligere artikel

Fiskernes nye kassevaskeri indviet ved FiskeTerminal Hirtshals

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments