Peter Jensen placerer jubilæumssten ved Hirtshals Fyrs Maskinhus

100 personer med tilknytning til Hirtshals placerer 100 betonterninger á 100 kilo på 100 forskellige steder i løbet af 2019 i forbindelse med Hirtshals 100 års Byjubilæum, idet stafetten nu er landet hos Peter Jensen.

429

Peter Jensen er 49 år gammel og er Formand for Støtteforeningen Hirtshals Fyr. Han har fået viderebragt stafetten af Fyrfondsformand Torben Vandsted.

– Jeg vil placere stenen her foran fyrets Maskinstue, hvor solnedgangen nydes af mange gæster hele året, og hvor solnedgangen er vidt forskellig fra dag til dag, fastslår Peter Jensen.

Støtteforeningen Hirtshals Fyr blev stiftet den 24. juni 2008, efter at der på et borgermøde den 12. juni 2008 var blevet udtrykt stor interesse for at yde støtte til Hirtshals Fyr.

Fyr-etablissementet var kort tid forinden blevet erhvervet af Fyrfonden og udgik dermed af statens tjeneste efter 145 år. Støtteforeningen har 400 medlemmer, der alle via deres medlemskab bidrager til de forskellige aktiviteter, de igennem årenes løb har gennemført på Hirtshals Fyr.

– Jeg vil derfor tilegne min stafet til alle de mange frivillige, der er i Støtteforeningen, som er hele drivkraften omkring Fyret og som samlet henover hele året bruger hundredvis af frivillige ulønnede timer på de mange opgaver, der indgår i driften, og som gør det muligt at skabe et økonomisk grundlag til stedets vedligeholdelse og udvikling, uddyber Peter Jensen.

– De frivillige er også med til at skabe liv og atmosfære. Uden det store frivillige team ville man ikke kunne drive dette sted og få overskud til den store vedligeholdelse, der er ved et sted som dette, der står yderst på den vindomsuste Fyrbakke, slutter Peter Jensen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments