Det skortede som bekendt ikke på testosteron ved Strandfesten i Tornby. Der blev dystet i både tovtrækning og drivtømmerkast mellem laugene fra Tversted, Uggerby og Tornby.
Til gengæld manglede det vigtigste, idet kaproningen desværre måtte aflyses på grund af frisk vind. Heldigvis ser det nu ud til, at de tre fladbåde vil blive forsøgt sat i vandet søndag den 11. august ved Tversted Strand.
Den lokale netavis ser i lighed med rigtig mange andre lokalpatrioter frem til denne definitive dyst og vil følge langtidsprognoserne for vejret samt orientere nærmere, når vi ved mere.