Borgmester sammenligner salg af fiskekvoter med Brexit

Fisker Henning Kjeldsen vil sælge 90 procent af sine aktiviteter. Viceborgmester i Frederikshavn Kommune sammenligner situationen med Brexit.

1300
Henning Kjeldsens nybygning S349 Gitte Henning anløb i maj 2018 Hirtshals Havn. Foto: Arkiv.

– Det er begrænset, hvad vi kan gøre som kommune. Han må jo sælge, til hvem han vil.

Viceborgmester i Frederikshavn Kommune, Bjarne Kvist (A), er ærgerlig over, at storfisker, Henning Kjeldsen, vil sælge store dele af sin forretning.

– Det er trist, og det kan blive meget trist for Skagen, hvis de tal, som er fremme, holder stik, fortæller Bjarne Kvist til TV2 Nord.

Storfiskeren anslås at have fartøjer, som lander i omegnen af 70.000 tons fisk om året i Nordjylland.

Henved en tiendedel af alle de fisk, som hives op i de danske farvande om året, er på Henning Kjeldsens kvoter.

Nogle af kvotekongens skibe er solgt, mens andre er udlejet.

– Så må vi se, om de vil købe, men jeg er klar til at skille mig af med 90 procent af det, jeg har. Jeg beholder måske en lille båd, men hvis der kommer et godt bud på den, ja så ryger den også, sagde Henning Kjeldsen til TV2 Nord fredag.

Lidt som Brexit

FF Skagen producerer fiskemel og fiskeolie, og 25 procent af de anvendte sild kommer fra Henning Kjeldsens fartøj, Gitte Henning.

Der er lagt op til, at kvoter og fartøjer fremover måske vil være på udenlandske hænder, og derfor er der en del uvished i forhold til, om der vil blive landet lige så mange fisk i Skagen som i dag.

– Det er lidt som med Brexit, der er en stor uvished i forhold til, hvordan det ender. Vi håber det går godt, siger Bjarne Kvist.

Og hos FF Skagen forudser man, at et salg af fartøjer til udenlandske købere vil gå ud over beskæftigelsen.

– Vi er kede af, at så stor en leverandør vil melde sig ud, men hvis der er nogen, der ikke ønsker at være med i fiskeriet mere, så står det dem jo frit for at sælge, og så må vi jo snakke med dem, der køber, om de vil levere til os bagefter. Vi vil prøve at levere den bedste service og den bedst mulige pris, siger Jens Borup, bestyrelsesformand for FF Skagen.

Stærk forretningsmand

I følge Henning Kjeldsen vil han skille sig af med sin forretning, da han føler sig forfulgt af særligt Simon Kollerup (A) og Ib Poulsen (O).

– Jeg er træt af at blive jagtet i fire år af to politikere. Jeg hører, at man i fiskeriudvalget har holdt møde om mig, måske burde man være lidt stolt af, at de holder møde om mig, men det er til at græde over. De har vendt hele den danske fiskeripolitik på hovedet, og det er ikke til at holde til. Nu er vi begyndt at tjene penge på fiskeriet – så må vi ikke være her mere, lyder det fra Henning Kjeldsen, der tilføjer, at han med egne ord har det “ad helvede til”, for han har altid brændt for dansk fiskeri.

Viceborgmesteren tror ikke at kvotekongens beslutning kan ændres, og han er som nævnt ærgerlig over sagens udgang.

Kommunen kan ikke gøre noget, og Bjarne Kvist tror også, at der ligger mere bag ved beslutningen om at sælge end en årelang kamp med to politikere.

– Henning Kjeldsen er en meget stærk forretningsmand, så jeg har svært ved at tro, at det er to politikere, hvoraf den ene har siddet i oppositionen de sidste fire år, der har været tungen på vægtskålen.

Bjarne Kvist sidder også i bestyrelsen for Skagen Havn.

Kilde: TV2 Nord.

Link til tidligere artikel

Nordjysk fiskerierhverv holder vejret efter udmelding fra Henning Kjeldsen

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Fisker
5 år siden

Jeg har stor respekt for keldsen, han har alså har altså gjordt det rigtig godt.

Men hvis han sælger sin kvote ud af dk får kollerup og Poulsen jo ret i sin antagelser, det var jo netop det de ville forhindre med at en/
Et virksomhed sad på så stor en del af dansk fiskekvote. Det giver da stof til eftertanke !!!

Keldsen er fisker !! men ikke “dum” men er en rigtig dygtig fisker og nu har han en stor chance for at realiserer sine værdier og trække sig tilbage som multimillionær, og efterlade dansk fiskeri i usikker fremtid

Man skal jo huske på at alle kvoter og fartøjer er købt for penge som ellers skulle have været betalt til skattevæsnet, men tak til keldsen alligevel,,, for du har sat mange arbejdspladser igang de sidste år..

God vind fremover keldsen,, men spørgsmålet er jo om du har skadet eller styrket dansk fiskeri i årene fremover.

Jens Peter linde
5 år siden
Reply to  Fisker

Det med skatten har jo ikke noget med sagen at gøre, skatten skal jo falde når værdierne realiseres