I år er deltagerne ved kåringen af Årets Bjesk “De friske amatørkokke” fra Sindal Madklub, som er forsvarende vinder, Jazzklubben ”Hva no do’” fra Hirtshals og B&B by the Sea – Hirtshals samt Herregårdenes Bjesklaug fra Frederikshavn.
Deltagerne ved Årets Bjesk 2020, som altså afholdes under Hirtshals Fiskefestival 2019, har hver modtaget et bjeskkit fra Hirtshals Museum, som består af 6 essenser af urter, små flasker til at blande med og Aalborg Basis sponseret af Arcus Danmark.
Til at dømme konkurrencen har arrangørerne igen et fantastisk dommerpanel klar, som består af Susanne Fibiger, Karsten Birkebæk, Torben Stæhr, Ejvind Kjeldsen Jensen fra Restaurant Lilleheden og Mark Valentin fra Arcus.