Det er altså ikke desto mindre, hvad Brian Mogensen har gjort med Håndværkeren Vendsyssel.
– Jeg har hurtigt fået masser af arbejde og et nyt projekt i Hjørring har givet mig mulighed for at ansætte en tømrer, fortalte Brian Mogensen, da vi besøgte ham i hjemmet på Kystvejen i Hirtshals. Her benyttede han helligdagen til at få lavet lidt om i baghaven.
– Jeg graver græstørv væk og brækker gammel beton op over alt, hvor der skal ny belægning. Så kommer der et lag stabilgrus, hvorpå der støbes med beton, inden belægningen mures ned i sand og cement, forklarede Brian Mogensen.
Håndværkeren fortalte videre, at belægninger bliver natursten i forskellige størrelser og tykkelser, som efterfølgende fuges med sand og cement med sort farve. Flot bliver det med garanti.