- Du skal deltage i at sikre Dana og øvrige skibes daglige drift og er ansvarlig for at planlægge og gennemføre større vedligholdelsesopgaver samt dokning.
- Du vil være ansvarlig for indkøb og skal desuden i samarbejde med skibsførerne føre kontrol med tekniske installationer og vedligholdelsesbudgetter for skibene.
- Du skal i samarbejde med forskerne, skibenes besætninger forestå anskaffelser af nyt udstyr til skibene mv.
- Du skal medvirke til at udvikle og benytte sektionens management- og vedligeholdelsessystemer.
Vores forventninger til dig
- Du skal have en maritim baggrund, gerne som maskinmester med skibsinspektøruddannelse.
- Du skal have gyldigt sønæringsbevis (som maskinchef > 3000 kW), da afløsning som medsejlende maskinmester/-chef kan forekomme.
- Have flere års erfaring med rederidrift som skibsinspektør eller lignende med et godt kendskab til ISM, ISPS og MLC og evt. ISO standarder.
- Kendskab til statens regler for indkøb og udbud. Gerne med erfaring fra lignende stilling.
- Kunne håndtere og behandle hændelsesrapportering, auditering og opfølgning.
- Kendskab til plan-maintenance systemet MARAD vil være en fordel.
- Bidrage til at fastholde og udvikle vores sikkerhedskultur.
- Holder dig opdateret med lovgivning og udvikling inden for skibsdrift.
- Besætning og kollegaer benytter dansk som arbejdssprog, men kendskab til engelsk i skrift og tale vil være en fordel.
- Være fleksibel i forhold til opgaveløsning, samt serviceminded over for besætning og forskere.
Vi kan tilbyde et interessant og spændende job i dynamisk forsknings- og uddannelsesvirksomhed, med stor frihed til selv at tilrettelægge arbejdet.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S fællesoverenskomsten samt Organisationsaftale for maskinmestre i land indgået med Maskinmestrenes Forening.
Stillingen er som udgangspunkt en stilling på 30 timer om ugen, men andet kan dog aftales. Stillingen er tidsbegrænset til en periode på 2 år.
Stilingen er placeret hos DTU Aqua, R/V Dana, 9850 Hirtshals, Du vil have pligt til at forrette tjeneste ved instituttets øvrige afdelinger Instituttet for Akvatiske Ressourcer, Vejlesøvej 39, 8600 Silkeborg, Nordsøens Forskerpark, Willemoesvej 2, 9850 Hirtshals og Lyngby Campus, Kemitorvet, bygning 202, 2800 Kongens Lyngby
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 10. juli 2019. Åbn linket “Ansøg online”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Maritim Service, Dennis Lisbjerg, 35 88 33 45
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Send ansøgning
Frist 10. juli 2019
Du kan søge om jobbet ved DTU Aqua ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.
Ansøg online
DANA er et forskningsskib bygget primært til fiskeriforskning. Skibet udfører hvert år en række fisketogter for DTU Aqua af typisk 3-5 ugers varighed, men udfører også andre typer togter, herunder multifunktionstogter med mange forskellige opgaver, både for DTU Aqua og andre. DANA er bygget på Dannebrog Værft i Århus i 1981. Skibet er godkendt til sejlads ’world-wide’ og DNV Ice 1A. Dimensioner: L. o. a.: 78,43 m. – b.: 14,70 m, BT: 2545. DANA er registreret i DAS.
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.