Natten til tirsdag kl. 02.33 bemærkede en patrulje en bil, der kørte slingrende ad Frederikshavnsvej mod øst i Hjørring.
Bilen blev standset og føreren blæste to gange i alkometret. Begge gange over en promille på 1, 5. Det betød, at førerretten blev inddraget på stedet.
Det viste sig også, at der ikke var betalt forsikring på bilen, hvorfor nummerpladerne blev afmonteret.
Indbrud i golfklub
Sent mandag aften blev der lavet indbrud i Hjørring Golfklub. En ukendt gerningsmand pillede listen af et vindue og kravlede ind i klubben via det nu manglende vindue.
Inde i klubben blev døren til pro shoppen sparket op, og der blev stjålet byttepenge. På stedet blev der sikret spor fra indbruddet.
Kilde: Nordjyllands Politi.
Foto: Arkiv.