Karl H. Bornhøft (SF): Politisk afdansningsbal

Læren af de mange år i politik er, at det er berigende og tiden værd, fastslår i dette indlæg Karl H. Bornhøft fra SF.

157
Karl H. Bornhøft fra SF i snak med partikammeraterne Margrethe Auken og Jørgen Bing ved Naturmødet 2019.

Af Karl H. Bornhøft

Tidligere folketingskandidat
SF i Nordjylland

Hedebovej 1
Harken

Efter at havde stået på stemmesedler valg efter valg siden 1985 – blev dette folketingsvalg mit sidste valg. Nogle vil sikkert synes det burde være sket for længst – selv synes jeg det er passende.

Det har nemlig været en fantastisk tid, hvor jeg har fået lov til at møde mange spændende mennesker – der har været en kilde til både politisk og personlig udvikling. Jeg har været så priviligeret at haft muligheden for at være både i amtsråd, byråd og folketinget.

Jeg har været politisk aktiv i mere end 40 år og har blandt andet igennem en årrække været formand for SF Hjørring/Hirtshals og næstformand for SF Nordjylland. Samtidig har jeg været amtsrådsmedlem i mere end 21 år og repræsenteret SF i sundhedsudvalget i alle årene. Fra 1998 til amternes nedlæggelse i 2006 som formand for sundhedsudvalget. I den periode arbejdede vi markant for at styrke sundheden bredt i Nordjyllands amt. Det er ingen hemmelighed, at de resultater vi opnåede (Sundhedsaftaler som driftsorganisation m.m.) blev brugt som eksempel til efterfølgelse i landets øvrige amter.

Og på trods af jeg altid har været repræsentant for et relativt lille parti – har jeg haft den glæde at få 3 nationale priser nemlig:
– Modtager af årets Røgfri Pris 2008.
– Modtager af Sund By prisen 2006
– Kåret som årets Psoriasisven 2005

Som det fremgår, har det brede sundhedsarbejde været mit altoverskyggende interesseområde – vel nærmest på kanten til det ”nørdede”. Min helt store vision var, at få skabt rammerne for et så sundt samfund som overhovedet muligt – også for de, som har brug for en ekstra, hjælpende hånd. Et arbejde der aldrig bliver færdigt.

Jeg skylder en stor tak til alle de mennesker der har hjulpet mig undervejs i baggrundsgrupper – de ved selv hvem de er, og skal have et stort hjerte fra mig. Læren af de mange år i politik er, at det er berigende og tiden værd. Og til dem der har lyst, er rådet – prøv det.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Peter nielsen
5 år siden

Det bliver så dejligt at vi ikke skal høre på hr Karl h.bornhøft mere og ja du skulle have tråt tilbage for mindst 25år siden.