Lig i moserne, hoveder på kaminhylden og kultiske begravelser af både mænd, kvinder og børn.
Det er ikke gået stille for sig i og omkring Vendsyssel i jernalderen, hvor der ifølge en arkæolog er foregået en række rituelle ofringer af menneskehoveder.
Igennem årene er der fundet omkring 60 kranier og skeletter i Vendsyssel. Og nu skal de makabre fund snart udstilles på Vendsyssel Historiske Museum.
Udstillingen vil rumme cirka 40 kranier, der er blevet et særligt kendetegn for udgravningerne i området.
Faktisk har man fundet så mange kranier, at museumsinspektør Sidsel Wåhlin vurderer, at der har huseret en decideret kraniekult.
– Det er tydeligt, at der har været en form for kraniekult heroppe i Vendsyssel og omegn, hvor man har haft rituelle handlinger omkring menneskehoveder og været meget glade for at begrave dem i moser, siger hun.
Et makabert fund gav gennembruddet
En stor del af kranierne blev fundet under Anden Verdenskrig i forbindelse med tørvegravninger, hvor man ledte efter tørv i moserne, der kunne bruges til brænde.
Dengang var man lidt i tvivl om, hvorvidt man blot havde overset resten af skelettet, når man stødte på hovederne.
Men i 2013 gjorde en landmand i Svennum et makabert fund, der gav et gennembrud i ”kraniekult-teorien”.
– I 2013 får jeg et opkald fra en landmand, der har fundet to kranier, og så smider jeg alt, hvad jeg har i hænderne og løber ud ad døren, for jeg er godt klar over, hvad der er på færde her, fortæller Sidsel Wåhlin.
Sammen med en håndfuld kollegaer fik Sidsel Wåhlin gravet sig frem til seks kranier. Efter det fund kunne man efterhånden konstatere, at man tilbage i jernalderen, hvor kranierne stammer fra, havde haft en helt speciel omgang med menneskehoveder i området.
Brugt som trofæ og begravet på rituel vis
Hovederne har nemlig været igennem en kontrolleret forrådnelsesproces, hvor de muligvis har været begravet i moser. Herefter har man taget kranierne op igen og brugt dem aktivt.
– Måske har de været anbragt på kaminhylden eller inde i husene eller brugt som en form for trofæ, fortæller Sidsel Wåhlin.
Mindst et år efter at hovedet har “været til skue”, har kulten valgt at begrave eller ofre hovederne på en ganske særlig ritual måde. Rundt om kranierne fandt man nemlig en række hvide sten, der lå sirligt placeret og stablet som en form for “alter” ved hovederne.
– Vi kan se, at man meget omhyggeligt har placeret hvert hoved i et hul på cirka 1,8 meter gange en meter. Og så har man været ude og finde de lyse sten, der må være nøje udvalgt, så de kan ses op igennem vandet, som hullerne har været fyldt med, siger Sidsel Wåhlin.
Kraniejagten er ikke slut endnu
Kranierne tilhører både mænd, kvinder og børn. De har levet lige omkring og efter Kristi fødsel, i jernalderen.
Det er svært at fastslå, hvordan de er er døde. Der er ikke lavet nogle skader på hovederne. Samtidig har man et enkelt sted fundet reb ved et hoved. Derfor tror Sidsel Wåhlin, at de kan være blevet druknet og senere brugt som trofæ og til ofring. Men de kan også være døde naturligt.
Hun håber dog på, at flere undersøgelse af kranierne kan være med til at belyse kranierne, og hvor de var imellem den tid, hvor døden indtraf, og deres sidste hvile i mosen.
For arkæologer som Sidsel Wåhlin er det et rent slaraffenland at holde til i Vendsyssel.
– Det er en drøm. En af min helt store fantasier, da jeg læste til arkæolog, var at arbejde med moselig, og at der så er flere af dem, det troede jeg ikke kunne lade sig gøre, siger hun.
Og måske er kraniejagten ikke slut endnu. Ifølge Sidsel Wåhlin betyder større anlægsarbejder og nye regnvandsbassiner nemlig, at der stadigvæk kan dukke masser af kranier op i Nordjylland.
