Hjælp til horneHjælp

Køkkenchef Uffe Truelsen siger tak for opbakningen til horneHjælp i 2018 og efterlyser nu foreninger, der vil bidrage med skæg og ballade på Horne Efterskole i 2019.

176
Foto: Arkiv.

Køkkenchef Uffe Truelsen efterlyser som allerede antydet nogle mennesker eller foreninger fra byen og omegnen, der har lyst til at være med til at lave en sjov dag for børn på Horne Efterskole?

– Planlægningen af 5. udgave af horneHjælp er i fuld gang, og som noget nyt bliver søndagen i uge 45 lavet om til et slaraffenland for børn med gratis entre, forklarer Uffe Truelsen med henvisning til det store arrangement, der hvert år samler ind til hjemløse og Hus Forbi.

– Efterskolen bliver fyldt med hoppeborge, store stakke af pandekager, børnelopper, konkurrencer med store præmier, pizza ad libitum og masser af leg. Hvis I har lyst til at komme og vise, hvad jeres foreningen kan i et hus fyldt med glade børn, så er I mere end almindeligt velkommen til at kontakte mig og gerne så hurtigt så muligt, uddyber Uffe Truelsen.

– Tiden går godt, når man har det sjovt, fastslår køkkenchefen afslutningsvis.

Han kan kontaktes her: ut@horne.dk eller 26130583.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments