Sommerdstillingen med den colombianske kunstner David Ramirez Gomez løber i perioden 29. juni-14. juli, der er åbent dagligt samtlige dage mellem 13 og 17.
David Ramirez Gomez er født I El Peñol Antioquia I Colombia i 1981 og han bor nu I Århus.
I perioderne 2001 – 2005 og 2006 – 2007 studerede han på University of Antioquia i Medellin, Colombia og så gik rejsen til Danmark i 2009.
I søgen efter sig selv og identitet nåede David Ramirez Gomez frem til Hirtshals Fyr, hvor han fandt sig tilpas. Her følte han, at han gerne ville have sin kunst udstillet. Og det sker så i denne sommer.
David Ramirez Gomez er født og opvokset i Colombia, og han har boet og arbejdet som kunstner i Danmark i 10 år. Han arbejder primært med migrations relaterede emner og med udgangspunkt i sin egen situation som indvandrer.
Igennem de 10 år, det har taget at få statsborgerskab, har han undersøgt det forhold, man har til sit hjemland, sin kultur og sin familie i en globaliseret tid, hvor displacement, afsavn, tab og længsel er status quo.
David Ramirez Gomez udvikler sine værker med udgangspunkt i egne erfaringer, oplevelser og følelser og han dyrker samtidigt en forbundethed med vor samtids kollektive bevidsthed, da han er optaget af de samme følelser, som alle andre mennesker døjer med.
Han tilgår disse emner med ømhed og bearbejder følelserne gennem en længerevarende og undersøgende skabelsesproces. Så inviterer han den besøgende ind i sit univers, i sin oplevelse som fremmed i det danske samfund.
Hans foretrukne medie er maleri, men han udtrykker sig ofte gennem installation, skulptur, video og performance. Han er dybt fascineret af hverdags- og genbrugsmaterialer og bruger dem som en del af sin proces og overvejelse om hverdagslivet kontinuitet i kontrast til materialernes, øjeblikkets og livets forgængelighed/midlertidighed.
Mens der er udstilling i de fire lokaler i Assistenthuset på Fyret er der også åbent i Fyrets kaffestue, hvor friskbrygget kaffe og hjemmebagt kage kan være fristende.
Kaffestuen har i øvrigt dagligt åbent sommeren igennem mellem kl. 10 og 17.
Glæder mig til at se dine billeder. Det var så fint at du var med i tv ned ler/keramik .mvh Ulla Jensen