Slå et Slag for Kuglerne i Hirtshals Golfklub

Hvert år arrangerer Kræftens Bekæmpelse den store turnering Slå et Slag for Kuglerne, hvilket igen i år gør sig gældende i Hirtshals Golfklub.

302
Carlo Frederiksen i gang med en kort instruktion i Hirtshals Golfklub. Foto: Elling.

Den 23. juni deltager Hirtshals Golfklub i Slå et Slag for Kuglerne, som er en velgørenhedsturnering arrangeret af Kræftens Bekæmpelse.

Det er 3. år i træk, at Kræftens Bekæmpelse og Dansk Golf Union sætter fokus på mænd og kræft med golfturneringen Slå et Slag for Kuglerne.

Kræft rammer hver 3. danske mand. Derfor er der et stort behov for støtte til vores arbejde inden for forskning, forebyggelse og patientstøtte.

– Igen i år afholder vi denne turnering i Hirtshals golfklub, hvor hele det indkomne beløb går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse, fortæller Mette Wagner.

– Forretninger og firmaer i Hirtshals har som altid velvilligt sponsoreret præmierne for at støtte det gode formål. Derfor håber vi på rigtig mange deltagere igen i år. Kom og vær med til en god turnering hyggelig samvær, lyder opfordringen fra Mette Wagner.

Få mere information her hos Hirtshals Golfklub: Tlf. 2031 9408 og info@hirtshals-golfklub.dk

Tilmeld her: Slå Et Slag

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments