Baggrunden for projekt udendørs bordtennis og jubilæumsgaven fra B75 til Hirtshals

Lars Rokkjær forklarer som klubbens Grand Old Man her lidt om bevæggrundene for bordtennisklubbens gave til Hirtshals og opfordrer også ældre til at blive medlem og spille bordtennis i B75.

330
Simon Rokkjær fik varm tak for sit mangeårige formandskab i den lokale bortennisklub B75. Foto: Arkiv.

B75 er som bekendt en bordtennisklub i Hirtshals. Klubben er stiftet i 1975 og var hjemmehørende på den hedengangne Ulvkærskolen.

Først i kælderen, derefter i en gymnastiksal og for 3 år siden blev drømmen til virkelighed, da klubben flyttede i en hal lavet til bordtennis og på det tidspunkt unik i Danmark.

– Klubben har gennem årene minimum haft 1.500 personnumre igennem klubbe. Nogle er blevet der længere end andre, men vi er stadig nogle stykker, som var med fra starten af, fortæller formand Simon Rokkjær, som er søn af Lars Rokkjær, en af grundlæggerne af B75.

Klubben har gennem de senere år afholdt senior DM tre gange og skal de kommende to år arrangerer ungdoms DM. Der udover er der afviklet Top 12 og damelandskampe samt senest 6 nations kampe for ungdomslandshold.

– En af grundene til, at vi har været i stand til at afvikle disse arrangementer er, at Hjørring Kommune har investeret i et specielt bordtennisgulv, som kan lægges på halgulve. Igen en investering, som vi ikke kunne løfte i klubregi, men vi har derimod skaffet Hjørring Kommune en masse arrangementer med masser af glade og tilfredse deltagere, uddyber Simon Rokkjær.

– Så for os i klubben giver det ganske god mening, at vi nu har en mulighed for at give tilbage til vores lokalområde gennem at opstille fire udendørs bordtennisborde, som forhåbentlig vil give masser af fornøjelse og motion, forklarer Simon Rokkjær.

– Bordtennis er en fantastisk sport. Alle har på et tidspunkt prøvet det i deres liv, og man behøver ikke at kunne alle finesser før det er sjovt. Så kom og vær med i Jernbanegade den 22 juni ved folkesfesten for byjubilæet, lyder det videre fra Simon Rokkjær.

Projekt udendørs bordtennis har allerede givet klubben den første gevinst. Opstillingen af bordene er fortaget af deres ældste medlemsgruppe på 60+. Det vil sige, at det er spillere, som har passeret de 60 år.

Under ledelse af sjakbajs Claus Uttrup har en håndfuld seniorspillere fra B75 således i maj måned haft projektet med at samle og opstille de udendørs borde, som er klubbens gave til byen i anledning af 100 års byjubilæet i Hirtshals.

Klubben startede for et par år siden en 60+ afdeling, som over det seneste år er vokset til små 30 spillere med både kvinder og mænd, men der er stadig plads til flere. Bordtennis har mange positive indvirkninger på de udøvendes helbred.

60+ afdelingen holder lav profil hen over sommeren, men er klar igen til august. Hvis man ønsker at deltage, kræver det ingen remedier udover et par indendørs sko. Bolde og bat forefindes i klubben.

Skulle lysten allerede nu melde sig, så kan man fornøje sig med udendørs bordtennis henover sommeren.

Link til tidligere artikel

Hirtshals begaves af B75

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments