Kielgasterne spiller naturligvis til folkefesten i anledning af 100 års jubilæet i Hirtshals

P. O. Kiels Old Time Band alias Kielgasterne spiller lørdag ved folkefesten den gamle spillemandsmusik, som oprindeligt blev fremført i 20'erne og 30'erne i og omkring Hirtshals.

261

Musikken af Kielgasterne blev oprindeligt spillet af bagermester og senere sognefoged I. P. Nielsen, Otto Pleth og Aksel Ladefoged, Kesse Peter og hans orkester, Kræn Ejstrup fra Tornby og ikke mindst komponisten Peter Olesen Kiel.

– Vi spiller melodier fra de gamle spillemænds nodebøger og selvfølgelig musik af P. O. Kiel. Han skrev som bekendt Hirtshals Valsen, men han komponerede også en vals mere, som hedder Søren Løths Vals. Den blev komponeret til Signe og Søren Løths sølvbryllup engang i 30’erne. Den kan man også få at høre. Konghanses Vals er angiveligt tilegnet bådebygger Hans Kongerslev. Der hele sluttes af med et lille sæt med swingende dansemusik af nyere dato, fortæller Kaj Bertelsen fra Kielgasterne.

Ind i mellem melodierne vil Kielgasternes medlemmer tillige fortælle lidt om spillemændene, og der bliver selvfølgelig rig lejlighed til at få en swing-om til den gamle dansemusik.

Kielgasterne spiller lørdag den 22. juni, kl. 19.00 til 20.30 i teltet foran Hirtshals Kro.

Folkefestens program

Flaghejsning kl. 08:00
• Spejderne hejser Dannebrog på Den Grønne Plads og
ved Hirtshals Kro.
• Morgensang ved Trappen under flaghejsningen:
Byens sangkor, de handlende og byens borgere
+ trompet v/ Flemming Søgaard.
• Gratis morgenkaffe i Marineforeningens telt ved Kroen
og indlæg om status på Stafet 100 med præsentation af
hidtidige deltagere.
• Byens beboere, firmaer og offentlige bygninger med
flagstænger opfordres til at hejse Dannebrog.
• Færger og skibe i Havnen sætter signalflag.

Musik i gaden kl. 09:45 – 10:45
• Søværnets Tamburkorps med følge af foreningsfaner
fra blandt andet Hirtshals Fiskeriforening
marcherer med musik fra Runddelen, gennem Nørregade,
gør ophold på Jepsens Plads og fortsætter til Den
Grønne Plads, hvor korpset musicerer indtil kl. 10:45.
Kransenedlæggelse ved mindesmærket
for RF2 forliset kl. 10:45
• Højtidelighed ved mindesmærket – Hirtshals Marineforening,
Fiskeriforening og Redningsvæsen nedlægger
krans.

Indvielsesceremoni – By Bølge og
Strandkant ved Trappen kl. 11 – 12
• Indvielsestale for Trappens færdiggørelse ved
borgmester Arne Boelt afsluttet med lyden af Hirtshals.
• Præsentation af By, Bølge og Strandkant
ved Dorte Dahlin.
• Tamburkorpset og foreningsfanerne forlader festpladsen
og marcherer med musik ad Jørgen Fibigersgade,
Skagerakvej og Havnegade til Marineforeningen.

Folkefrokost på Hirtshals Kros område kl. 12 – 14
• På festpladsen tilbyder Kroen frokostplatte og spisebillet
kan købes forud i hotelreceptionen fra den 11. juni.
Se også gode tilbud hos byens øvrige restauranter.
• Fra kl. 10:30: Kroen har åben bar ude og inde, mulighed
for at købe bjesk, øl og vin under indvielsesceremonien.
• Frie siddepladser hele dagen ude og inde på Kroen
og i teltet. Bordreservering ikke mulig.

Eftermiddagsunderholdning
• Kl. 12 – 13:30: Harmonikamusik og sømandsviser på
pladsen eller i teltet:
Peter Krogh & Lena og gruppen Børge, Kasper & Finn.
• Fra kl. 13:30 kan følgende indslag opleves på festpladsen:
150 skoleelever med stompshow, Horne Skoleband,
Nordsøgarden, Vendsyssel Marimba Steelband og
Hirtshals Junior spillemænd.
• Kl. 17 – 18: Sailerboys, 14 mand med sømandsviser
– harmonika og sang.
• Kl. 13 – 17 i Jernbanegade: Områdefornyelsen åbner
projekt: ”Forvandling af Jernbanegade til aktivitetsbånd”
med aktiviteter for børn inkl. servering af gratis
sodavand og pølser.

Aftenprogram og underholdning kl. 18 – 24
• Fra kl. 18 – 20:30: På festpladsen tilbyder Kroen aftenplatte
og spisebillet kan købes forud i hotelreceptionen
fra den 11. juni. Se også gode tilbud hos byens øvrige
restauranter.
• Kl. 19 – 20:30: ”P.O. Kiels old time Band” alias Kielgasterne
underholder i teltet med gamle dansemelodier fra
1920’erne.
• Kl. 21 – midnat: Musik og dans – No Good underholder.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments