Fire årtier med Sol og Strand

Fire årtier med feriehusudlejning markeres på bureauet i Skagen.

183
Ejerne Margit og Kjeld Andersen foran hovedkontoret i Hune ved Blokhus.

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S blev etableret af Margit og Kjed Andersen i 1979. Det startede med et enkelt sommerhus ved Lyngså i Nordjylland.

Siden er det gået slag i slag, og i dag er Sol og Strand det største danskejede udlejningsbureau i Danmark med hovedkontor ved Blokhus i Nordjylland og 21 lokalbureauer i hele landet, der varetager servicering, formidling og udlejning af omkring 6.500 sommerhuse.

– Vi er stolte over, hvad Sol og Strand har udviklet sig til, og der er al mulig grund til at fejre dette jubilæum. Derfor står vi klar med bobler og lidt sødt til vores besøgende, siger bureauchef Jakob Risager Gravgaard, der samtidig kan glæde sig over, at endnu en travl sommersæson står for døren.

– Vi har næsten alt udsolgt i uge 29 og 30, ligesom der også er rift om de øvrige uger i skoleferien, og vi glæder os til at byde de mange forventningsfulde feriegæster velkommen, siger Jakob Risager Gravgaard.

Bureauet i Skagen markerer jubilæet 22. juni og vil i tidsrummet fra klokken 11-13 hygge ekstra om de besøgende.

Om Sol og Strand Feriehusudlejning:

Sol og Strand Feriehusudlejning er en danskejet virksomhed, der siden 1979 har serviceret, markedsført og udlejet privatejede ferieboliger i hele Danmark.

Sol og Strand har omkring 135 fastansatte og i højsæsonen mere end 1000 dedikerede medarbejdere, og vi brænder alle for at give både vores sommerhusejere og vores feriegæster den bedst mulige service og oplevelse.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments