Møde hos 3F om situationen med ældreboliger i Hjørring Kommune

Faglige Seniorer afholder møde hos 3F om ældrebolig situationen i Hjørring Kommune.

266
Socialdemokratisk valgkampagne hos 3F på Vandværksvej i Hjørring.

Hvor og hvordan man bor – enten alene eller sammen med sin familie – betyder meget for mange af os, hvad enten det er i eget hus eller til leje i lejlighed har stor menneskelig værdi

De fleste af os vil gerne i en bolig, som passer til os på netop det tidspunkt i livet man befinder sig. – Som ung familie med børn har man et ønske til indretning, og som ældre og pensionist uden hjemmeboende børn, er der ofte andre prioriteter, der gør sig gældende.

Som ældre har man nødvendigvis ikke behov for de mange kvadratmeter, bare boligen er praktisk indrettet og der er plads til de behov, man stadig har for at kunne klare sig selv i dagligdagen.

Bekymringerne kan være store, når man som ældre eller pensionist af enten økonomiske eller helbredsmæssige årsager ikke længere kan klare det at bo i eget hus eller i så stor en lejebolig.

”Vi ved, at myterne er mange: er der passende boliger i de almene sociale boligforeninger, kommer vi til at bruge hele pensionen på husleje, er der tilgængelighed for gangbesværede o.s.v.” fortæller Cai Møller, formand for Faglige Seniorer.

”Derfor har vi sat stævne med Bjarne Walentin, som er medlem af forretningsudvalget i Boligselskabernes Landsforening. Vi glæder os til at høre Bjarne bud på ældre-boligsituationen set fra hans stol” fortsætter Cai Møller.

Det sker mandag den 24. juni kl 09.30 i mødelokalerne hos 3F Skagerak, Vandværksvej i Hjørring.

Da sektionen, som jo er partipolitisk uafhængig, er vært ved formiddagskaffe er tilmelding nødvendig ved mail til formanden senest søndag 23. juni kl. 12.00.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments